Få nyheder fra Folkeoplysningen
"Jeg vil opfordre aftenskoler og kommuner til at tale sammen om, hvordan kommunen kan medfinansiere den slags arbejde via de relevante budgetter for forebyggelse, rehabilitering, integration osv. På den måde vil aftenskolerne kunne bruge folkeoplysningsmidlerne til kerneopgaven og til at udvikle nye tilbud,” siger Per Paludan Hansen.
For første gang siden 2002 har landets kommuner bevilliget lidt mere til aftenskolerne end året før. ”Vi må håbe, det holder. Men vi må også få gjort noget ved de urimelige forskelle fra kommune til kommune,” siger DFS’ formand Per Paludan Hansen.
Monday, September 3, 2018
I 2017 brugte kommunerne 0,9 procent mere end i 2016 på at støtte aftenskolerne økonomisk. At dømme efter budgetterne vil det også stige i 2018 – med 0,6 procent. Det er opmuntrende i nedskæringstider, men det skal også ses i det lidt længere perspektiv. Fra 2002 til 2018 er støtten faldet med 48 procent.
Ingen mindstegrænse
Ifølge Folkeoplysningsloven er kommunerne forpligtet til at give tilskud til aftenskolernes lærer- og lederlønninger, men loven fastlægger ikke en bundgrænse. Til gengæld må kommunerne højest støtte med en tredjedel.
Tallene fremgår af den seneste udgave af DFS’ årlige rapport om den kommunale støtte til aftenskolerne. Siden 2011 har vi indsamlet og opdateret tal fra 2002 og frem.
Det har været én lang nedtur. I 2002 ændrede Folketinget tilskudsreglerne, og året efter faldt den kommunale støtte med knap 25 procent. Derefter faldt støtten yderligere år for år, og det har ført til det samlede fald i 2018 på 48 procent.
Så kraftig en nedskæring kan ikke undgå at få konsekvenser. Som rapporten konstaterer, er der tre muligheder:
• Deltagerbetalingen bliver højere og/eller
• Udbuddet bliver mindre og/eller
• Kvaliteten bliver dårligere
”Med de nye tal kan vi nu håbe, at bunden er nået, fordi aftenskolernes økonomi er presset. En meget stor del af danskerne bruger aftenskolerne, men mange flere kunne have gavn at lære noget i åbne og frivillige fællesskaber, som folkeoplysningen tilbyder,” siger Per Paludan Hansen og tilføjer:
”Et særligt problem er de store forskelle mellem kommunerne, som rapporten viser.”
Ifølge rapporten bruger Roskilde kommune, der afsætter mest, 149,18 kr. pr. borger til aftenskolerne. I den anden ende bruger Vallensbæk 236 gange mindre, 8,23 kr. pr. borger. Det er ikke enkeltstående ekstremer. De 10 kommuner med lavest støtte bruger i snit 12,9 kr. på borger, mens de med højest støtte bruger 103,9 kr. på borger.
”Det betyder, at borgerne i den ene kommune får væsentligt færre tilbud om aftenskole end i nabokommunen, eller at de betaler mere for at deltage. Det er ikke rimeligt, og derfor vil DFS foretrække en mindstegrænse for den kommunale støtte i loven,” siger DFS’ formand.
Aflaster andre budgetposter
Per Paludan Hansen mener også, at man skal se på andre dele af de kommunale budgetter:
”Aftenskoler og folkeoplysende foreninger bidrager på mange forskellige måder til at løse kommunale opgaver. Det kan være sundhed og trivsel. Det kan være integration, eller det kan være aktiviteter for ældre. Det sker ofte i direkte samarbejde med kommunen og med andre aktører.
Jeg vil opfordre aftenskoler og kommuner til at tale sammen om, hvordan kommunen kan medfinansiere den slags arbejde via de relevante budgetter for forebyggelse, rehabilitering, integration osv. På den måde vil aftenskolerne kunne bruge folkeoplysningsmidlerne til kerneopgaven og til at udvikle nye tilbud.”
- Arrangementer
- Debat
- Demokrati og aktivt medborgerskab
- Dokumentation og forskning
- Folkeoplysende skoler
- Foreningsliv
- Integration og kulturmøde
- Internationalt
- Interviews
- Klima og miljø
- Kultur
- Kurser og efteruddannelse
- Navnestof
- Politik og lovgivning
- Realkompetence
- Socialt ansvar
- Sundhed
- Tilskud
- Udvikling
- Unge
- Voksen- og efteruddannelse