15 gode råd

DFS linkFå nyheder fra Folkeoplysningen

15 gode råd

Thursday, June 28, 2018


Mange er i gang. Flere vil rigtig gerne. De støder ofte på forhindringer, og udfordringerne er ikke de samme, som de er vant til. Derfor har DFS udarbejdet 15 gode råd til folkeoplysende aktiviteter for flygtninge og indvandrere.

Thursday, June 28, 2018

Af Michael Voss

Hvordan får flygtninge råd til at deltage i folkeoplysning? Opdager de alle de gode tilbud i aftenskolekataloget? Forstår de tilkomne, hvad danskerne mener, når de taler om fritid? Tager danskerne foreningslivets uskrevne regler for selvindlysende?
Det er bare nogle af de udfordringer, som folkeoplysende skoler og foreninger støder på, når de iværksætter aktiviteter for og med flygtninge og indvandrere.
Det har DFS kortlagt i en omfattende undersøgelse, der er mundet ud i rapporten ”Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning”. Den viden, vi har opnået i dette arbejde, har vi sammenfattet i ”15 gode råd”.

Råd nr. 7: Personlig kontakt baner vej
Den mest effektive hvervning af deltagere foregår over en bred kam via sociale netværk og personlige anbefalinger; den såkaldte ’fra-mund-til-mund’-metode. Find ressource-personer, der kan hjælpe med at sparke døre ind; skabe nye kontaktflader; skabe sammenhæng; koordinere.

Fra rapporten ”Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning”

Interkulturel formidler
Undersøgelsens mål var at identificere barrierer for inklusion i folkeoplysning og at finde ud af, hvad der virker i praksis. Den vigtigste enkelterfaring er ifølge udviklingskonsulent, Celia Skaarup, der har ledet arbejdet med undersøgelsen, behovet for en ”interkulturel formidler”:
”En kommunal integrationsmedarbejder, som vi talte med, definerede det som en person, som kan håndtere flere kulturer, kender de uformelle spilleregler og kan navigere i et interkulturelt rum.”
Den interkulturelle formidler skal bevidstgøre både danskere og nytilkomne om disse forskelle:
”Det handler ikke bare om at assimilere de fremmed til danske vaner, men også at få danskere til at frigøre sig lidt fra disse vaner,” understreger hun.

Usynlige koder
Celia Skaarup forklarer, at der er uendelig mange måder, danskere og nytilkomne kan misforstå hinanden på.:
”Vi kalder det de usynlige koder,” sig hun og nævner dansk tidsopfattelse som et eksempel:
”I Danmark forventer læreren, at man møder op til tiden – eller fem minutter før. Det opfatter mange flygtninge og indvandrere simpelthen ikke som noget vigtigt,” fortæller hun.
Mange problemer har med sproget at gøre, og det handler ikke bare om at oversætte de enkelte ord fra et sprog til et andet.
”Lad mig give et eksempel: En lærer bad kursisterne fortælle om deres fritidsaktiviteter. De vidste ikke, hvad de skulle svare. De var vant til at arbejde det meste af døgnet og at tilbringe resten af tiden i socialt samvær med familie, naboer og venner. De forstod ikke begrebet fritidsaktivitet,” fortæller Celia Skaarup.

Råd nr. 11: Skab medejerskab gennem inddragelse og fælles handling  – både i tilrettelæggelse og udførelse af aktiviteter
Aktivitetstemaer kan henvende sig mere direkte til etniske minoriteter og fx kan tilrettelægges af minoritetsgrupper selv. Inddragelse af emner, der ikke findes eller dyrkes inden for den danske majoritetskultur, kan skabe deling af viden på tværs af både kulturer og generationer. Folkeoplysning kan udgøre et rum, hvor man både kan praktisere sin internationale kulturarv samtidig med man bliver fortrolig med danske principper og praktikker.

Fri afbenyttelse
De 15 gode råd er tænkt som et lettilgængeligt værktøj for folkeoplysere, der arbejder med flygtninge og indvandrere, eller som planlægger at komme i gang.
Men det er bestemt ikke noget, at folkeoplysningen vil tage patent på. De fleste af rådene
vil også være relevante for alle andre, der sætter aktiviteter i gang sammen med denne målgruppe. Vi kan kun opfordre alle til at bruge dem.

Nyhedskategorier