Truslerne mod demokratiske friheder holder aldrig op, med mindre borgerne holder op med at bruge frihederne. Vi skal reagere mod konkrete overgreb på ytringsfriheden. Men vi skal også være på vagt over for det postfaktuelle misbrug af ytringsfriheden, som vi oplever det i kloakken på Facebook. Det skriver DFS’ formand.
Mellem jul og nytår bragte Altinget et indlæg af DFS’ formand, Per Paludan Hansen, om ytringsfriheden. Med afsæt i den seneste ændring af folkeoplysningsloven skrev han blandt andet.
Vilkårlig fører til selvcensur
”Samtidig har lovrevisionen et klassisk træk ved trusler mod ytringsfriheden: vilkårligheden. De uklare definitioner overlader det til kommunerne at afgøre, hvad der er demokratisk, og hvad der udemokratisk. De er usikre på opgaven. Forskellige kommuner vil administrere det forskelligt, og foreningerne vil hele tiden være i tvivl. Når man er i tvivl om, hvad man må, så bliver man forsigtig og holder sig tilbage. Det kaldes også selvcensur.”
Værn mod magtfuldkommenhed
”Vi ved, at truslerne mod demokratiske friheder aldrig holder op, med mindre borgerne holder op med at bruge friheden. De demokratiske friheder opstod som et værn mod, men også som en grundlæggende modsætning til magtfuldkomne herskere. Også i dag truer borgernes brug af de demokratiske friheder mennesker og institutioner, der har magt.”
”Vi skal være på vagt og reagere mod konkrete overgreb på ytringsfriheden. Samtidig skal vi forsvare den ved at bruge den og ved at bruge den med omtanke. Her bevæger jeg åbenlyst ind på et farligt terræn.”
Den oplyste samtale
Jeg mener, at kloakken på Facebook og lignende fora har fået lov at stå uimodsagt for længe. Det postfaktuelle misbrug af ytringsfriheden undergraver samme frihed på to måder. For det første svækker det forståelsen for, hvor vigtigt det er, at alle har ret til at ytre, hvad de vil. For det andet letter det vejen for samfundsmæssige kræfter, som vil bruge deres magt til at begrænse ytringsfriheden.
For mig at se peger det på, at vi må føre en kamp på to fronter. Den ene handler om bevare rettigheder og friheder, og den anden handler om at arbejde for den oplyste samtale, der med Hal Kochs ord er grundlaget for demokratiet.”