Tid til at søge DFS’ puljer

Tid til at søge DFS’ puljer

Tuesday, May 23, 2017

Helle H. Bjerregård og Flemming Gjedde ser frem til at modtage mange ansøgninger til DFS' tre puljer.


Sundhed & trivsel og folkeoplysning for flygtninge vil blive prioriteret, når DFS i september uddeler midler til medlemsorganisationerne fra tre puljer.

Tuesday, May 23, 2017

Er din landsforening medlem af DFS? Har I et godt projekt, der kunne bruge lidt økonomisk støtte? Og handler det måske oven i købet om sundhed og trivsel eller folkeoplysning for flygtninge? Så er det værd at søge tilskud fra en af DFS’ puljer.

Der er tre forskellige puljer
Støttepuljen. Her kan max ansøges om 35.000 pr. organisation, og puljen er forbeholdt økonomisk trængte organisationer
Udviklingspuljen til lokal folkeoplysning. Her er ca. 775.000 til fordeling.
Udviklingspuljen. Her er ca. 840.000 kr. til fordeling.

For de to udviklingspuljer gælder, at DFS i årets ansøgningsrunde prioriterer ansøgninger indenfor områderne Sundhed & trivsel og folkeoplysning for flygtninge, men ansøgninger indenfor andre områder er naturligvis også velkomne.

Ansøger-tilfredshed
En evaluering af DFS’ puljer blandt de sidste to års ansøgere, viser i øvrigt en stor tilfredshedsgrad med ansøgningsprocedurerne.
”Det er vi naturligvis glade. Vi tilstræber en så ubureaukratisk behandling som muligt, samtidig med at vi tager hensyn til, at det jo er udlodningsmidler og midler fra Kulturministeriet, vi uddeler,” lyder det fra Helle H. Bjerregård der sammen med Flemming Gjedde er DFS-ansvarlig medarbejdere på puljeområdet.

Relaterede nyheder