Støtte til digitale undervisningsmidler

Støtte til digitale undervisningsmidler

Monday, June 26, 2017

Danmarkskanonens værdier, styrket faglighed og LGBT-rettigheder. Undervisningsministeriet tilbyder puljestøtte til projekter, der ønsker at udarbejde materialer, redskaber og undervisningsforløb, som kan formidles digitalt ved hjælp af video, audio og tekster, og som kan bruges i undervisningen og til at udvikle undervisningen.

Monday, June 26, 2017

Der er 29 mio. kr. til rådighed. Puljen er åben for alle, herunder folkeoplysende skoler og foreninger (se dog forbehold i boks).
Der kan søges til køb af tjenesteydelser i projekter. Det kan for eksempel være ekstern konsulentbistand, leje af udstyr m.v. Der gives ikke tilskud til løn.
Det er muligt at søge frem til 29. august, og midlerne vil blive fordelt i november.

Kan ikke søge
"Statsinstitutioner, selvejende institutioner, organisationer, foreninger o.l., hvis virksomhed får tilskud efter gældende lovbestemmelser eller finanslovsbevillinger, kan ikke søge om tilskud til formål, som institutionen, organisationen, foreningen o.l. efter loven skal varetage og får bevil-ling til. Begrundelsen er, at udlodningsmidlerne ikke skal erstatte eller supplere offentlige tilskud til formål, som institutionen, organisationen eller foreningen har til opgave at varetage."
Uddrag af Undervisningsministeriets vejledning

Undervisningsmidlerne skal falde inden for en af disse tre indsatsområder:
Undervisning om de ti værdier i Danmarkskanon
Indsatsområdet skal fremme undervisning om de ti værdier, der indgår i Danmarkskanon og derved medvirke til at øge elevernes kendskab til de værdier, rettigheder og pligter, som det demokratiske samfund rummer, og som eleverne skal kunne agere i som medborgere.
Styrket faglighed
Indsatsområdet skal fremme god undervisning, kundskaber og faglige præstationer i fagene, herunder særligt naturfaglige fag. Indsatsområdet vil blive opdelt i en række underindsatsområder i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og voksenuddannelser.
LGBT-rettigheder
Indsatsområdet skal fremme undervisning i LGBT-rettigheder i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og dermed øge elevernes kendskab til rettigheder vedrørende krop, kønsidentitet og seksuel orientering på alle niveauer i samfundet.

Relaterede nyheder