Lokale ressourcepersoner i arbejdet med æresrelaterede konflikter

Lokale ressourcepersoner i arbejdet med æresrelaterede konflikter

Tuesday, February 28, 2017

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg står bag pulje til arbejde med social kontrol og æresrelaterede konflikter.


Udlændinge og Integrationsministeriet vil styrke arbejdet med lokale ressourcepersoner, der kan arbejde med æresrelaterede konflikter og social kontrol. Ministeret afsætter to millioner kroner til civilsamfundsaktører.

Tuesday, February 28, 2017

Ressourcepersonerne skal arbejde med lokale forebyggende, opfølgende og netværksskabende tiltag initiativer, herunder, at der introduceres og afprøves et dialog- og overgangsredskab målrettet borgere. Initiativet skal sikre, at de lokale ressourcepersoner opkvalificeres med viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt i at anvende redskabet i samarbejde med borgere.

Desuden er puljens formål at tilbyde støtte til borgere, der oplever negativ social kontrol og igangsætte aktiviteter, der kan hjælpe dem til at opbygge og fastholde en selvstændig tilværelse efter et eventuelt krisecenterophold. Endvidere skal initiativet understøtte, at unge udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol oplever en øget strukturering og koordination af deres forløb.

Civilsamfundsaktører tilbydes:

  • Økonomisk støtte til etablering af lokale ressourcepersoner
  • Opkvalificering af lokale ressourcepersoner
  • Undervisningsforløb for ressourcepersoner, krisecenterpersonale og andre relevante fagprofessionelle.
  • Deltagelse i følgegruppemøder på tværs af kommunerne