Flygtninge og retten til uddannelse

Flygtninge og retten til uddannelse

Thursday, September 21, 2017


Et af FN’s nye verdensmål handler om kvalitetsuddannelse og livslang læring til alle. Tre organisationer inviterer til et seminar, der stiller spørgsmålet: Har Danmark god praksis at dele, når det gælder uddannelse for flygtninge.

Thursday, September 21, 2017

Uddannelse er en central del af FN’s ambitiøse mål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Det selvstændige Verdensmål 4 (SDG 4) handler om at sikre kvalitetsuddannelse og mulighed for livslang læring til alle.
Men hvordan sikrer vi det – også for flygtninge? Hvad er status på flygtninges uddannelsesmuligheder – både globalt og i Danmark, og hvad er der brug for at have særlig opmærksomhed på for at sikre at flygtninge også bliver inkluderet i denne dagsorden?

Tid: Tirsdag den 3. oktober kl. 11.00-16.00
Sted: FN Byen, Marmorvej 51, 2100 København Ø (OBS: Husk at medbringe ID, som skal vises ved indgangen)
Deltagelse er gratis inkl. forplejning
Tilmeldingsfrist: 25. september
Yderligere oplysninger: Emma Højlund, E-mail: emma.hojlund@uvm.dk , Tlf.: 33 92 52 30

Tilmelding
Den danske UNESCO-nationalkommission, Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder vil med dette seminar sætte fokus på styrker og udfordringer ved uddannelse for flygtninge – globalt og i Danmark. Seminaret henvender sig især til praktikere, organisationsfolk, NGO’ere og beslutningstagere med interesse for retten til uddannelse og flygtninge.

Program

Der vil være oplæg fra repræsentanter for
  • Den danske UNESCO-nationalkommission
  • FN’s Flygtningeagentur UNHCR
  • Dansk Røde Kors
  • Dansk Flygtningehjælp
  • Vordingborg Kommune
  • Professionshøjskolen UCC