Færre muligheder for de unge

Færre muligheder for de unge

Thursday, May 11, 2017


Én uddannelsesinstitution med tre linjer. Det er regeringens tilbud til de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. ”Regeringen har ikke lyttet godt nok til sin egen ekspertgruppe, som lagde stor vægt på de unges behov for forskelligartede tilbud,” siger DFS’ sekretariatsleder.

Thursday, May 11, 2017

Regeringen har i dag offentliggjort sit forslag til reform af de forberedende tilbud til de unge, der ikke umiddelbart og af sig selv finder vej til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er en målgruppe, som i øjeblikket omfatter hvert femte i hver årgang.
Forslaget kommer, efter at en regeringsnedsat ekspertgruppe for ”Bedre veje til ungdomsuddannelse” i februar afleverede et omfattende undersøgelsesmateriale og en rapport med anbefalinger.
Med reformen vil regeringen samle alle fra målgruppen i én uddannelsesinstitution, den Forberedende Grunduddannelse (FG).

Ensretning og stordrift
”Det er rigtig ærgerligt, at regeringen kun har taget de elementer af ekspertgruppens anbefalinger, som peger i retning af forenkling og stordrift,” siger Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS. Trine Bendix deltog i en følgegruppe for ekspertgruppen.
”På en eller anden møde er det lykkedes statsministeren og undervisningsministeren at skabe det indtryk, at ekspertgruppens undersøgelser viste, at de unge er blevet forvirrede over de mange tilbud, der har eksisteret hidtil, og at der derfor var et stort behov for at indskrænke antallet af tilbud. Men det er jo faktuelt forkert,” siger Trine Bendix
I ekspertgruppens rapport står der f.eks.:
”Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at der som sådan er behov for at reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværtimod er der behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud samt beskæftigelsesmuligheder, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov.”

Mere kommune, mindre civilsamfund
Trine Bendix frygter, at regeringen med dette udspil indsnævrer de unges muligheder for at få lige netop det tilbud, den enkelte har brug for.
”Regeringen peger selv på målgruppens mangfoldighed, men de tilbyder dem en stærkt standardiseret kommunal løsning,” siger hun.
Ideen om én forberedende grunduddannelse med tre spor kommer oprindeligt fra ekspertgruppen, men de havde supplerende anbefalinger, som gav mulighed for at tilbyde de unge andre forløb ved siden af.
”Som ekspertgruppen understregede, eksisterer der i dag mange tilbud til denne gruppe, som har rigtig gode resultater. Det gælder de folkeoplysende skoleformer: frie fagskoler, daghøjskoler, højskoler, ungdomsskoler og oplysningsforbund. Netop i dag kan man i Altinget læse om en lille institution, Havredal Praktiske Uddannelser, hvor ca. 90 procent kommer i beskæftigelse bagefter.
Regeringens forslag ser ud til at lukke for disse muligheder. Det er ikke at tage udgangspunkt de unges behov. Jeg kan næsten ikke tro, at en liberal minister indskrænker de unges muligheder, men jeg håber vi kan få en dialog med både Merete Risager og de øvrige partier i Folketinget, hvis de unges behov for en bred vifte af tilbud skal tilgodeses,” siger Trine Bendix.

Forhindringer for andre tilbud end kommmunens

Sådan begrænser regeringsforslaget mulighederne for at benytte andre tilbud end FG:
• Kommunerne må kun anvise andre tilbud, hvis de ud fra en faglig vurdering ikke kan anbefale FG.
• Der eksisterer ikke mulighed for, at andre aktører indgår partnerskaber og løser nogle af FG-opgaverne.
• Ekspertgruppen anbefalede, at FG blev statsligt selvejende institutioner, hvorimod regeringsforslaget placerer både vejlednings- og visitationsopgaven og FG i kommunalt regi. Kommunerne får derfor en særinteresse i at visitere til eget tilbud.
• Ekspertgruppen anbefalede et fast statsligt taxametertilskud til FG, og at dette taxameter også kunne anvendes, når de unge blev anbefalet andre tilbud. I regeringsforslaget står kommunerne for finansieringen af FG, og der foreslås ingen ændring af den forskelligartede finansiering af de øvrige tilbud. Dermed får kommunerne et økonomisk incitament til at undgå andre tilbud.