DFS søger praktikant til dokumentation og forskersamarbejde

DFS søger praktikant til dokumentation og forskersamarbejde

Thursday, October 12, 2017

Praktikanten skal indgå DFS’ arbejde med at styrke vidensgrundlaget for folkeoplysningen gennem øget samarbejde mellem forskning og folkeoplysning og ved at opbygge et databeredskab for vores politiske interessevaretagelse.

Thursday, October 12, 2017

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) ønsker at styrke vidensgrundlaget for folkeoplysningen gennem øget samarbejde mellem forskning og folkeoplysning og ved at opbygge et databeredskab for vores politiske interessevaretagelse. Vi søger en praktikant til forårssemestret, som er interesseret i at bidrage til det arbejde.

Om dig forventer vi:
- At du er tilknyttet en relevant universitetsuddannelse, f.eks. inden for samfundsvidenskaberne eller det pædagogisk-/didaktiske område.
- At du har interesse for forskning og dokumentation.
- At du har interesse for folkeoplysning, voksenundervisning og/eller foreningsliv.
- At du kan arbejde selvstændigt og er pligtopfyldende og systematisk.
- At du er positiv og god til at samarbejde i teams.
- At du er kreativ og god til at se nye vinkler.

DFS er en brancheorganisation for folkeoplysningen i Danmark og et talerør for civilsamfundet. Vi er en paraplyorganisation for 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer. Som sådan varetager vi medlemsorganisationernes interesser over for politikere og myndigheder, vi arrangerer konferencer og events og tilbyder forskellige services til vores medlemsorganisationer. Vi er et travlt sekretariat med 10 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone og mange spændende projekter.

Som praktiksted kan vi tilbyde:
- Fast tilknytning til en af vores konsulenter, som fungerer som en slags mentor.
- Mulighed for faglig udvikling og adgang til et stort netværk af civilsamfundsaktører
- Mulighed for at udvide din viden inden for det folkeoplysende område og inden for forskningen på feltet.
- Indsigt i og erfaring med arbejdsopgaver, rutiner, arbejdsgange og beslutningsgange i et sekretariat.
- Mulighed for at arbejde med eget projekt.
- Fleksibilitet i forhold til studium.

Praktikperioden løber fra januar til juni 2018 efter nærmere aftale. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt og kan tilrettelægges fleksibelt forhold i at deltage i relevante studieaktiviteter, vejledning m.m. Praktikken godtgøres med et månedligt honorar på kr. 3.000,-. Udbetalingen sker månedsvist bagud.

Ansøgningsfrist er mandag den 26. oktober 2016 kl. 12.00. Ansøgninger sendes på e-mail til mkp@dfs.dk.

Har du spørgsmål, kan sekretariatsleder Trine Bendix kontaktes på tbk@dfs.dk eller tlf. 61 60 00 13.

Relaterede nyheder