Bedre skoleydelse og to procents nedskæringer

Gennem 2017 har produktionsskolerne oplevet et drastisk fald i elever, der truer nogle skolers overlevelse. Hovedforklaringen er, at skoleydelsen til eleverne blev sænket betydeligt for et år siden med det resultat, at mange unge går ned i indtægt, hvis de siger ja til tilbuddet. Paradoksalt nok skete det samtidig med, at de politiske partier udpegede produktionsskolerne til grundstenen i den nye Forberedende Grunduddannelse, som træder i kraft i 2019.
Derfor er det en stor lettelse for skolerne og for Produktionsskoleforeningen, at skoleydelsen fra 2018 hæves til et niveau, der svarer til den planlagte ydelsen for FGU-elever.

Grønthøster-besparelse
Til gengæld slipper produktionsskolerne ikke for endnu en to-procents-nedskæring af tilskuddet. Forligspartierne er har forlænget aftalen om ”omprioriteringsbidrag” på alle uddannelsesinstitutioner med endnu et år. Det rammer også frie fagskoler, efterskoler og højskoler.
Nyt på positivsiden er, at regeringens oprindelige forslag om at afskaffe momskompensationen for et stort antal almennyttige foreninger er blevet droppet i mellemtiden, og det indgår ikke i den endelige finanslov 2018. Afskaffelsen ville have ramt flere medlemsorganisationer og skoler i DFS.
Med forliget er der også kommet 10 mio. kroner til at markere genforeningsjubilæet i 2020. De skal blandt andet gå til folkeoplysende virksomhed.

Penge til højskoler og aftenskoler
En række politiske forlig, der er blevet indgået, siden regeringen fremlagde det første finanslovsforslag, er inkorporeret i finansloven. Det gælder FGU-forliget og VEU-forliget.
Også satspuljeforligene er nu en del af finansloven. Her var der 2 mio. kr. hvert af de næste fire år til Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD). Midlerne skal gå til at udvikle og afvikle intensive læringsforløb – navnlig for udsatte unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse, herunder unge med anden etnisk herkomst.
Kort før finanslovsforliget indgik en regeringen og række partier et forlig om de såkaldte spillehalsmidler. Det udgør i alt 70 mio. kr., og af dem blev 2,9 mio. kr. afsat til lokale aftenskoleaktiviteter.
Indtil nu har spillehaller med gevinstgivende spilleautomater kunne få et nedslag på 95 procent af de statslige afgifter, hvis de i stedet gav pengene som til skud til lokale foreninger. Der er konstateret misbrug af denne ordning, og derfor bliver pengene nu inddrevet af staten og derefter fordelt via hovedorganisationerne på hvert område.