Årets Con Amore kulturpris går til Høje-Taastrup Kommune

Årets Con Amore kulturpris går til Høje-Taastrup Kommune

Tuesday, August 29, 2017

Fra venstre ses Magnus Rossen, musiker i Høje-Taastrup, Bolette Kvist, bestyrelsesmedlem DATS, Merete Scheelsbeck, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune, Anders Christensen, kultur- og fritidschef i Høje-Taastrup Kommune samt Birgit Overgaard, betyrelsesmedlem i AKKS. Foto af: Cecilie Jeberg Kjær


Vestegnskommunen fik prisen for sit arbejde med at skabe gode vilkår for amatørkulturen.

Tuesday, August 29, 2017

Årets Con Amore Kulturpris blev uddelt d. 25. august på Kulturmødet på Mors, med Poul Krebs som special guest. Juryen udtalte om prisvinderen:
”Høje Taastrup kommune har en kulturpolitik med bred repræsentation, og prioriterer et stort udvalg af tilbud inden for amatørkulturområdet. Gennem tiltag som bl.a. Forenings- Hæders- og Ungelederprisen, sætter de fokus på den ekstraordinære indsats i amatørkultur-foreningerne, og fremmer på den måde lysten til at tage del i amatørkulturlivet for kommunens borgere.”

Kulturen blomster
Merete Scheelsbeck formand for Fritids- og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune glæder sig over prisen:

”Det er fantastisk, og jeg er super stolt, både på min kommunes vegne, og også på vegne af alle de ildsjæle, der knokler for, at vi har et rigt kulturliv i Høje-Taastrup. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem og fortælle alle de andre, at vi har modtaget prisen.”

 

 

Prisen uddeles for fjerde år i træk af AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd og DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed.
Kommunerne indstilles af lokale foreninger og enkeltpersoner. Modtageren af prisen er blevet valgt af en jury bestående af Birgit Overgaard og Bolette Kvist.

 

Relaterede nyheder