25 millioner euro til udlandsophold og uddannelsessamarbejde

25 millioner euro til udlandsophold og uddannelsessamarbejde

Tuesday, January 3, 2017

I 2017 kan danske uddannelsesinstitutioner og organisationer søge Erasmus+ om tilskud for millioner af euro til udvekslingsophold, praktikophold og undervisningsophold for elever, studerende og ansatte - eller til europæiske samarbejdsprojekter om uddannelse.

Erasmus+ 220

Uddannelsesinstitutioner og organisationer på tværs af sektorer kan nu søge om tilskud til europæiske mobilitets- og samarbejdsprojekter i 2017. Det sker gennem EU´s uddannelsesprogram Erasmus+. m Blandt de mulige modtagergrupper er institutioner og organisationer inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning.
Programmet giver blandt andet tilskud til, at institutioner og organisationer tilrettelægger projekter, hvor elever og studerende kan tage på udvekslings- eller praktikophold i Europa.
Derudover kan institutioner og organisationer få tilskud til at sende medarbejdere og ansatte på uddannelsesophold for eksempelvis at følge en international kollegas arbejde på en uddannelsesinstitution i et andet land.

Ansøgningsfrist 2. februar
Ansøgningsfristen for tilskud til mobilitetsprojekter inden for børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse samt videregående uddannelse og almen voksenuddannelse og folkeoplysning er den 2. februar 2017 kl. 12.00.