Lovændringer med konsekvenser for folkeoplysningen

Strammede tilskudsregler, tipsmidlernes fremtid og finanslovskonsekvenser. Det er nogle af de områder, hvor regeringens lovkatalog får betydning for folkeoplysningen.

Af Michael Voss

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede regeringens lovkatalog for 2016/17 i forbindelse med åbningstalen, tirsdag den 4. oktober.

Skatteminister Karsten Lauritzen vil i februar 2017 stille forslag til ændring af ”loven om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb”. Det handler om overskuddet fra Dansk Lotteri Spil og Klasselotteriet, de såkaldte tipsmidler.
Baggrunden er, at den del af spillene, hvorfra en del af overskuddet går til socialt arbejde, kultur, folkeoplysning og idræt bliver mindre og mindre – til fordel for den del af spillene, f.eks. Oddset, hvor overskuddet ikke udloddes. Det betyder, at der bliver mindre og mindre til de faste modtagere.

Utålmodighed
I flere år har skiftende regeringer arbejdet på en permanent løsning af dette problem. I ventetiden har regeringerne givet en særbevilling på hvert års finanslov, der delvist kompenserede for tabet. Derfor er DFS naturligvis tilfreds med, at skatteministeren vil fremlægge en holdbar løsning, men vi er samtidig bekymrede over, at det først sker til næste år. Der er nemlig ikke afsat et kompenserende beløb på finansloven for 2017, og det vil betyde et betydeligt tab for både oplysningsforbundene og DFS. 

Demokratisk betænkeligt
Også folkeoplysningsloven vil blive ændret i det kommende folketingsår, hvis det står til regeringen. Allerede i næste uge førstebehandles forslaget om at stramme tilskudskravene til folkeoplysende foreninger, en del af den såkaldte imam-lovgivning.
Samtidig foreslår regeringen kriminalisering af ”udtrykkelige billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs læring”, en national sanktionsliste mod ”hadprædikanter” og et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere.
DFS har allerede indgivet høringssvar til ændringen af folkeoplysningsloven. Her står der blandt andet: ”Os bekendt var der tale om en enkelt tv-udsendelse, der påstod at en koranskole modtog folkeoplysningsmidler. Denne påstand er senere tilbagevist af den pågældende kommune. Om end DFS har stor sympati for formålet med lovændringsforslaget, finder vi det betænkeligt i et oplyst demokrati, at lovgivning kan ske på et udokumenteret grundlag.”

Spare-reformer
I lovkataloget optræder også to forslag, der udspringer af forslaget til finanslov, med konsekvens for DFS-organisationer. Regeringen vil sænke den lønlignende skoleydelse, som elever på produktionsskoler modtager, til samme niveau som SU. Om det har Produktionsskoleforeningen udtalt:
”Annullerer man skoleydelsen, stiller man derfor samtidig spørgsmål ved produktionsskolens formål, nemlig at være en uddannelsesvej for den gruppe unge, der ikke umiddelbart kan gå den lige vej til uddannelse og arbejde. Man fratager skoleformen et vigtigt pædagogisk redskab. Og man anerkender ikke produktionsskolens pædagogiske omdrejningspunkt: Praktisk arbejde og produktion i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor unge kan lære noget om arbejdslivet og derigennem få mod på uddannelse og arbejde.”
Regeringen vil også begrænse antallet af kursusuger på efterskoler.
”Forslaget har betydning for en stor gruppe elever, der har læringsmæssige udfordringer. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at træne deres faglige færdigheder, og forslaget vil i praksis betyde, at eleverne får mindre undervisning og læring,” siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, om dette forslag.

Derudover er det værd at bemærke:

• at regeringen vil stille krav til friskolers undervisning i demokratiske værdier og skærpe kontrollen
• at regeringen kommer med nye initiativer over for radikalisering og ekstremisme
• at regeringen vil gøre forsøgsordningen om FVU for tosprogede permanent
• at regeringen vil styrke det erhvervsrettede fokus i danskundervisningen for voksne udlændinge