Kender du Danmarks bedste brobygningsforløb?

Kender du Danmarks bedste brobygningsforløb?

Wednesday, June 8, 2016

Tænketanken DEA jagter landets bedste brobygningsforløb. Derfor efterlyser de forløb, som har gjort en ekstra forskel og givet unge det bedste grundlag for at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.

DEA brobygning 440

DEA sætter fokus på den gode overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, dvs. brobygning direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse.  Som en del af denne indsats indsamler de cases til inspiration for alle, som udvikler og gennemfører brobygningsforløb.
Deres opfordring lyder: ”Så hvis du har udviklet eller gennemført inspirerende brobygningsforløb (eller kender nogen, som har), der har givet eleverne det bedste grundlag for at træffe deres uddannelsesvalg, så er det NU, du skal give lyd!”
Indsamlingen af Danmarks bedste Brobygningsforløb suppleres af en spørgeundersøgelse om vejledningen generelt - rettet til landets 56 UU-ledere. Undersøgelsen vil dykke ned i udfordringer og muligheder for Brobygningen, som den ser ud i dag – og i fremtiden.
Projektet er et samarbejde mellem UU Danmark og Tænketanken DEA. 

Yderligere oplysninger: projektleder i DEA, Lisbeth Storm Henriksen på mail lsh@dea.nu eller tlf. +45 6165 3566.

Indsamlingen af Brobygningsforløb foregår her.

Alle kan deltage. Skriv gerne om mere end én case! Du er også velkommen til at dele linket med gode kolleger – jo flere forslag desto bedre!

 

Relaterede nyheder