Fasthold det folkelige Folkemøde

Har Folkemødet brug for professionalisme og dansk selvtillid, "...så vi kan få konkurrencedygtigheden, fliden, væksten og dermed jobskabelsen tilbage.”? Eller skal det være den arena, hvor borgerne kan deltage i den demokratiske debat – med hinanden og med politikere og professionelle. DFS’ informationskonsulent deltager i et debatpanel på den politiske nyhedsportal Altinget.

"Den åbne og nysgerrige folkemødedeltager ved, at der rundt om i små og store telte foregår massevis af inspirerende udvekslinger af viden og holdninger mellem oplægsholdere og almindelige borgere," skriver Michael Voss i debatindlægget. Her et billede fra Folkeoplysningens Telt i 2015.

En måneds tid før årets Folkemøde på Bornholm har Bornholms regionskommune besluttet at overføre arrangementet fra kommunen til en nyskabt forening. Med den anledning har Altinget samlet et debatpanel for at diskutere Folkemødets fremtid. Michael Voss deltager i panelet på DFS’ vegne.

Folkemøde for konkurrencedygtighed
Som optakt til debatten skrev Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen, en kommentar, hvor kaldte Folkemødet den ”90 procent professionelle festival og 10 procent festival for amatører”. Han mente, at ”Folkemødet er mødestedet for ”den politiske branche”, der de seneste år er vokset frem i kølvandet på stærkt stigende skattetryk og regulering”.
Rasmus Nielsens perspektiv er at gøre Folkemødet endnu mere professionelt – med henvisning til det svenske Almedalsveckan: ”Der er brug for professionalisme og dansk selvtillid, så vi kan få konkurrencedygtigheden, fliden, væksten og dermed jobskabelsen tilbage.”

Mærkværdig myte
I sit debatindlæg tager Michael Voss fat i nogle af disse påstande. Han skriver blandt andet. ”Af mærkværdige grunde trives myten om, at Folkemødet kun er en fætter-kusine fest, et DJØFstortion, et træf for de professionelle.
Den åbne og nysgerrige folkemødedeltager ved, at der rundt om i små og store telte foregår massevis af inspirerende udvekslinger af viden og holdninger mellem oplægsholdere og almindelige borgere. Det kræver kun, at man bevæger sig væk fra de store organisationers og kommunikationsbureauer telte, og at man gider tale med andre end dem, man kender i forvejen.
Det bekræftes af de kolde kendsgerninger. Operates analyse af Folkemødet viser hvert år, at de professionelle udgør et mindretal. ” Michael Voss citerer en statistik fra Operate-analysen, som viser, at under en tredjedel er ”professionelle” i betydningen, at de bliver betalt for at deltage. Resten af foreningsaktive og almindelige borgere.

Borger til borger
Videre roser Michael Voss de to Folkemøde-initiativtagere, borgmester Winni Grosbøll og Bertel Haarder, fordi netop ikke lavede en  copy-paste af Almedalsveckan, men valgte at gøre det til et folkemøde i modsætning til det svenske forbillede:
”Alle vi, som smiler, når der bliver sagt Folkemøde, har ansvaret for at fastholde det som arenaen for det fysiske møde og den fordomsfri debat mellem borger og borger, mellem borger og politiker og mellem borger og interesseorganisation.
Også til næste år og om fem år skal min voksne datter og min svigermor kunne tage hjem fra Allinge inspireret af andres viden og opløftet over at have udvekslet synspunkter med en minister.”
Derfor argumenterer Michael Voss for at fastholde det folkelige og skriver, at løbende kræver nye initiativer. Han opfordrer f.eks. flere foreninger og organisationer til at følge eksemplet fra oplysningsforbund, højskoler, ungdomsskoler og produktionsskoler, som tilbyder billige fællestransporter og økonomisk overkommelige overnatninger – ikke mindst til unge mennesker.