Det perfekte forhold

Det perfekte forhold

Tuesday, November 29, 2016

Ungdomsuddannelsernes Topmøde handler ikke kun om adgangskrav og fagligt indhold. På programmet er også, hvordan man opnår det perfekte forhold, og hvordan man deler en jordbærmilkshake lige!

Ungdomsuddannelsernes Topmødet 2016

Det er tænketanken DEA, som inviterer til Ungdomsuddannelsernes Topmøde. I invitationen skriver de:
”Hvordan opnår man det perfekte forhold? Hvordan formår man på én og samme tid at smelte sammen og være sin egen? Hvordan deler man sol og vind - og en jordbærmilkshake - lige?”

Frafald og omvalg
Mere forventeligt er det, at konferencen vil diskutere ubalancen mellem uddannelsessystemet og samfundets behov for arbejdskraft. DEA skriver:
”Samtidig ved vi, at ikke alle unge ender på rette hylde. Frafald, dobbeltuddannelse og omvalg er en udfordring for den enkelte, for institutionerne og i sidste ende for samfundet. Der er behov for at skabe et ungdomsuddannelsessystem i balance - et system, der i højere grad samarbejder om at skabe en klar vej for alle unge.”
Blandt oplægsholderne i det oprindelige program er Merete Riisager (LA), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og præst Michael Wagner Brautsch fra DR-programmet Gift Ved Første Blik. Men mon ikke DEA må tage forbehold for den nyudnævnte undervisningsminister Merete Riisager.

Sted: Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia

Tid: 7. december kl. 10-14.

Yderligere oplysninger, herunder program og tilmelding

 

Relaterede nyheder