Kulturstyrelsen udbyder 4 mio. kr. til at fremme folkeoplysningen. Halvdelen skal gå til mindre projekter, der inddrager nye brugergrupper, eller som styrker samarbejdet mellem foreninger og folkeskole.
Der er i alt afsat 4 mio. kr. fordelt ligeligt på to puljer på folkeoplysningsområdet. Der kan søges frem til den 19. oktober 2015 kl. 16.
2 mio. kr. ligger i Kulturstyrelsen og venter på ansøgninger fra folkeoplysende skoler og foreninger. Pengene vil blive uddelt i portioner mellem 15.000 og 200.000 kr. til mindre projekter, der handler om:
Øvrige kriterier
Når Kulturstyrelsen skal vælge mellem ansøgningerne vil de lægge vægt på:
- At projektaktiviteterne har relation til de generelle formål for folkeoplysende virksomhed om fremme af demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.
- At den aktive målgruppe for projektet har en vis størrelse.
- At effekten af projektet er af en væsentlig størrelse og evt. rækker ud over selve projektet.
- At projektet har lokal forankring.
- At det ansøgte beløb har en fornuftig størrelse set i forhold til ansøgningens samlede finansiering og til den samlede puljes størrelse.
Puljen til større tværgående udviklingsprojekter
De øvrige 2 mio. kr. er afsat til større tværgående udviklingsarbejder og rådgivningsvirksomhed primært med sigte på højskoler og sekundært med sigte på folkeoplysning. Der ydes alene tilskud til projekter på 200.000 kr. eller mere.