Standardløsninger duer ikke

Der er behov for meget forskellige løsninger, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. Det konkluderer en rapport fra EVA, der bl.a. peger på information, vejledning og styrkelse af almene færdigheder. Overvindelse af dårlige skoleerfaringer skal også med siger Randi Jensen.

Af Michael Voss

"På de centrale områder, hvor EVA foreslår, at indsatsen styrkes har folkeoplysningen meget at byde ind med - især når der er tale om en kombination af alle typer af behov," siger Randi Jensen, der er medlem af VEU-rådet og af DFS' bestyrelse.

Hver femte ufaglærte i alderen 25 til 54 år har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Samtidig mener mere end halvdelen, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA.

Barrierer og pushfaktorer
EVA har gennemført en større undersøgelse af ufaglærtes interesse for erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen kortlægger en række forskellige barrierer og push-faktorer, som kan have betydning for, om den enkelte vælger at tage skridtet til at blive faglært.
Ifølge rapporten er der behov for meget forskelligartede indsatser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte.
For den gruppe af ufaglærte, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, kan mere information og vejledning om muligheder for at tage en erhvervsuddannelse for voksne fremme motivationen. For andre grupper kan der være behov for at styrke de almene færdigheder.

Dårlige skoleerfaringer
”Det er jeg enig i, men jeg vil også tilføje overvindelse af dårlige skoleerfaringer. På alle disse områder har folkeoplysningen meget at byde ind med - især når der er tale om en kombination af alle typer af behov,” siger Randi Jensen, som er medlem af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen og medlem af DFS’ bestyrelse.
Hun mener, at EVA overtolker resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, når de at de fleste af de ufaglærte oplever, at de klarede sig godt i skolen og at dette giver et godt grundlag for opkvalificering:
”Svarprocenten er kun lige godt 50 % og det er velkendt at netop de, der har det skidt med skole, helt overvejende siger nej til at deltage i undersøgelser. I hvert fald passer undersøgelsens konklusion overhovedet ikke med PIACC-resultaterne. Det kan undre, at EVA ikke har tænkt over det,” siger Randi Jensen.

Vil gerne, men har ikke lyst
Randi Jensen henviser alle, der arbejder med området, til at læse, hvad Knud Illeris sagde i et interview til www.dfs.dk i 2006:
”På den ene side vil de kortuddannede gerne have mere uddannelse. De ved, at det er adgangsbilletten til arbejde, til bedre økonomi og til større stabilitet i tilværelsen. Og de vil gerne kunne hjælpe deres børn bedre," fortæller Knud Illeris.
"Men samtidig har de ikke lyst til at uddanne sig."
Den manglende lyst har mange forskellige årsager.
"Fælles for de fleste er, at de har den subjektive oplevelse, at de ikke er gode til at gå i skole. Nogle vil sige, at de ikke har været i stand til at klare folkeskolen, andre at de ikke ønskede det. Skellet er i virkeligheden flydende.
Det afgørende er, at de i dag er dybt præget af 9 års erfaringer med ikke at være gode nok. Derfor opsøger de stort set aldrig videreuddannelse på eget initiativ."