Stadig verdensmester i tillid?

Stadig verdensmester i tillid?

Thursday, August 20, 2015

Man siger, at danskernes usynlige brændstof er tillid. Men hvordan har tillidsbarometeret det i dag? ”Tillid” er titlen på årets samtaledag.

Samtaledag 2015 160

Grundtvigsk Forum inviterer til samtaledage. I år er det den 24. september. Ideen er at få så mange som muligt til at tale med om et samfundsrelevant og erfaringsnært emne.
Tidligere års samtaledage har bl.a. handlet om frihed, ansvar, etiske dilemmaer, klima, børneopdragelse og grænser.

Det usynlige brændstof
Hvad skaber tillid til fremtiden? Hvad er tillid? Hvordan hænger frihed og tillid sammen? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, man kan debattere.
I invitationen skriver Grundtvigsk Forum bl.a.: ”Man siger, at danskernes usynlige brændstof er tillid. Den lever af tillid til diverse samfundsinstitutioner og andre borgere i almindelighed. Men hvordan har tillidsbarometeret det i dag?”

Samtalekort
I lighed med de foregående år har Grundtvigsk Forum udarbejdet et sæt på 36 kort. Her optræder forskellige udsagn med et dertil hørende spørgsmål til at sætte samtalen i gang. Udsagnene handler om alt lige fra den danske folkesjæl til radikalisering, autoriteter og Gini-koefficienten.
Kortene koster 10 kr. pr. sæt.