Liiban fra Somalia er happy

Liiban fra Somalia er happy

Wednesday, December 9, 2015

”Jeg er meget happy,” siger Liiban fra Somalia, inden han får overrakt certifikat for Jammerbugt Ungdomsskole. Asylcenteret er også ”happy”, fordi Ungdomsskolen er så fleksibel.

Jammerbugt certifikater 220

Liiban bor for tiden i Jammerbugt Asylcenter, og samtidig har han deltaget i et værkstedskursus på den lokale ungdomsskole. Her har han arbejdet med knallerter, cykler, havetraktorer og gocarts. I en artikel i Ungdomsskoleforeningens blad, Ungdomsskolen, beretter teamleder Tine Bak, Jammerbugt Ungdomsskole, om deres tilbud til asylansøgere.
Ud over de konkrete færdigheder lærer asylansøgerne om dansk værkstedskultur, regler, sikkerhed og meget andet. De får et netværk, og de bliver bedre til at tale dansk.

Væk fra  hverdagen
”Fælles for deltagerne er, at de nyder at komme væk fra hverdagen på asylcenteret, møde nye mennesker og lave noget praktisk/fysisk arbejde,” skriver Tine Bak i artiklen.
Ungdomsskolen tilbyder også kurser i husholdning, sport- og fritidsliv og TV/medier. På husholdningskurset har de også brugt en asylansøger, Hamid fra Syrien, som gæstelærer.

Den positive kontakt
Tine Bak citerer også Edith Ajero, der er kursus- og teamkoordinator på Asylcenteret:
”De kompetencer, som kursisterne får med sig, kan de bruge, uanset om de skal blive i Danmark eller ej.”
Om Ungdomsskolen siger Edith Ajero:
”I er så dejligt fleksible. Ofte kender vi ikke hverdagen ret langt ud i fremtiden, så det er vigtigt, at vi hurtigt kan stille op med nogle aktiviteter. Ungdomsskolen er et lokalt forankret tilbud, og så er I gode til det med relationsarbejdet. I er gode til at få positiv kontakt til kursisterne og til os andre her på asylcentret.”

FfF logo 160

Ungdomsskoleforeningen er med i Folkeoplysning for Flygtninge.

 

DFS linkHele artiklen (blad frem til side 4-5)