Sådan kan lokale foreninger og skoler bruge kulturen til oplysning og debat om demokratiet i anledning af grundlovsjubilæet – hvis man ikke er til politikertaler og kagebord. DFS præsenterer et idekatalog.
Demokrati og grundlov er ikke kun et spørgsmål om paragraffer. Oplysning om demokrati er andet og mere end foredrag og paneldebatter. Det er baggrunden for, at en gruppe kommunikationskursister hos Mellemfolkeligt Samvirke. DFS takker kursisterne for det gode samarbejde og deres spændende bidrag.
En nyttig kobling
”Grundloven og dens demokratiske rettigheder, og disse dage ikke mindst ytringsfriheden, er aktuelt som nogensinde. Jeg er sikker på, at rigtig mange danskere ønsker at fejre grundlovsjubilæet og være med til at reflektere over demokratiets fremtid. Der er bare ikke så mange tilbud om, hvordan man kan gøre det, hvis man ikke er til politikertaler og kagebord, siger Helle Bjerregård, udviklingskonsulent med speciale i demokrati og medborgerskab hos DFS. Hun tilføjer:
”Så hermed en opfordring til de lokale foreninger om at prøve at koble kultur og demokrati til nogle lidt anderledes grundlovsaktiviteter lokalt.”
Idekataloget rummer bl.a. forslag om:
• Politisk musik, teater og stand up
• Samtalesaloner i kulturelle omgivelser, fx på museer, gallerier etc.
• Filmfremvisninger med politiske film, fulgt op af debat.
• Fotokonkurrence og –udstilling