Kommentar: ”Kom og se en flygtning!”

Det var en ung egypter ved en konference på et tysk institut i Grækenland, der kunne fortælle mig, hvordan nogle danskere taler velmenende, men nedsættende om de andre, de fremmede.

Af Trine Bendix

" Vi er ikke gode nok demokrater i dette land. Vi mangler demokratisk dannelse."

Forleden sad jeg til et møde om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Det foregik i Thessaloniki, Grækenlands anden største by. En moderne metropol på størrelse med København. Med trendy cafeer langs middelhavspromenaden, fyldt med smukke, unge, rige mennesker. I én sad man på gynger om bordet.
Nogle få hundrede kilometer derfra kæmper tyrkiske sikkerhedsstyrker for at holde Fort Europa lukket, mens desperate flygtninge kæmper for at komme ind. 

Mødet foregik på det tyske Göethe-Institituttet. Emnet for mødet var ”othering”, dvs. ”dem-og-os”. Til mødet var tyskere, tunesere, hollændere, marokkanere, grækere, egyptere, danskere m.fl. En ung egypter med kendskab til Danmark fortalte to historier fra Danmark:
- En organisation i Danmark annoncerede et arrangement med overskriften ”Kom og se/mød flygtningene”. Som om de var dyr i zoo. Måske i den bedste mening?
- En bekendt, der er født i Danmark af somaliske forældre, bliver ofte mødt med spørgsmålet ”Du taler så godt dansk, hvor kommer du fra?”. Kan man ikke være brun når man er dansk?
Dette hørte jeg om Danmark fra en egypter på et tysk institut i Grækenland. 

På vejen hjem i flyet, læste jeg en rapport af Rachel Briggs og Alex Strugnell, der identificerer fire faktorer, der kan føre til radikalisering og ekstremistiske handlinger:
- Opdeling, dvs. polarisering i ”dem og os”.
- Frustration, pga. arbejdsløshed, internationale konflikter, diskrimination mv.
- Fortællinger – politiske, ideologiske, religiøse.
- Omstændigheder, f.eks. kriminelle netværk, karismatiske personligheder, sårbare personer, sårbare/risikofyldte institutioner og steder. 

Kuren mod radikalisering og ekstremisme, der kan føre til vold, væbnet konflikt, terrorisme er den samme som Hal Koch ordinerede mod det, han kaldte ”nazificeringen af befolkningen” i 40’erne: Demokratisk dannelse, med de folkelige organisationer som hovedaktører. Det er ikke en demokratisk dannelse af ”dem”, men i høj grad også af ”os”. Os alle sammen. 

Hvad er det for en udannet befolkning, der inviterer til at se/møde flygtninge og som ikke tror, at en brun kan være indfødt? Vi er ikke gode nok demokrater i dette land. Vi mangler demokratisk dannelse. Skal vi blive bedre demokrater, gøres det ikke uden at blive stærkere holdningsmennesker. 

Briggs og Strugnell peger bl.a. på, at der er brug for at øge den politiske deltagelse, den politiske og religiøse bevidsthed i befolkningen og for at styrke myndiggørelsen af den enkelte borger.
Vi skal alle sammen styrke vores bevidsthed om hvor vi står hver især. Politisk. Religiøst.
Vi skal være tydelige overfor hinanden, vi skal diskutere og lytte til hinanden. Det skal ske i skolerne, på arbejdspladserne, om spisebordene og café-bordene. Og det skal ske i folkeoplysningen! Det er om noget folkeoplysningens rolle at bevidstgøre og myndiggøre.