I flygtningenes tegn

Hvordan tager vi imod flygtninge i Danmark, var et gennemgående tema på DFS’ års- og repræsentantskabsmøde. Deltagerne mødte såvel tal og personhistorier som holdninger og handlinger.

Af Michael Voss / Fotos: Flemming Gjedde

Viden og venner; det er, hvad flygtningene i Danmark har brug for, sagde Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Der er 51 millioner flygtninge i verden i dag, det højeste tal nogensinde. 33 millioner af dem er internt fordrevne, dvs. flygtninge i deres eget land. Flertallet af de øvrige 18 millioner befinder sig nærområdet, dvs. i nabolande.  F.eks. har Libanon 4,4 millioner indbyggere og 2 millioner flygtninge.
Sidste år kom der 12.000 flygtninge til Danmark.
Det var nogle af de facts, som generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, præsenterede forsamlingen for under årsmødets første punkt. Men han satte også navne og personhistorier på.
Års- og repræsentantskabsmødet fandt sted den 17. april på Vesterbro i København.

Viden og venner
Røde Kors har for nylig gennemført fire humanitære folkemøder, hvor borgere, der gerne vil gøre en frivillig indsats for at inddrage flygtninge i det danske samfund, kunne møde hinanden og flygtninge.
”Vi havde håbet på i alt 500 deltagere, men der kom 2.000,” fortalte Anders Ladekarl og sagde, at konklusionen på møderne var, at flygtningen har brug for to ting, viden og venner.
”Det er jo folkeoplysning i bredeste forstand, der efterlyses,” sagde han.

Danske værdier
Den bold tog DFS’ formand, Per Paludan Hansen, op, da han præsenterede bestyrelsens udkast til ”DFS positionspapir” om flygtninge i Danmark. Papiret skal lægge rammerne for, hvordan repræsentanter for DFS kan gå ind i den offentlige debat omkring emnet.
I udkastet står der bl.a.:
”Folkeoplysningen er noget af det mest danske, vi har, og folkeoplysningen repræsenterer værdier i vores samfund, som vi gerne vil kalde danske: demokrati, ytringsfrihed, åbenhed, tolerance og ligeværd. Med det ståsted er vi bekymrede for den måde, flygtninge modtages på i Danmark.”
Forsamlingen tog godt i mod positionspapiret, som blev kommenteret både i grupper, på post-it’s og i plenum. Lisbeth Trinskjær fra Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark opfordrede til, at det bliver tydeligere, at vi opfatter flygtninge som en ressource for det danske samfund.

Politisk udmelding
De fleste kommentarer rettede sig mod en formulering om, at DFS ikke tager stilling til, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, og hvor længe de bliver – fordi det er et politisk spørgsmål. Mange deltagere anbefalede, at det afsnit blev fjernet, ikke fordi de synes, at DFS skal stille forslag til ændret asyllovgivning, men fordi de holdninger, papiret i øvrigt udtrykker, er politiske. Det skal vi ikke lægge skjul på, var det gennemgående budskab.
På sit første ordinære møde vil bestyrelsen færdiggøre positionspapiret.
Der var også bred opbakning til DFS-initiativet Folkeoplysning for Flygtninge. Flere gav udtryk for, at det er vigtigt, at folkeoplysningen følger holdningerne op med handling, og det er netop ideen med initiativet.

Forråelse
Også i sin mundtlige beretning gav Per Paludan Hansen udtryk for sin bekymring over flygtningedebatten i Danmark:
”Vi oplever en forråelse af den politiske debat med flygtningedebatten som skrækeksempel,” sagde han og henvist direkte til konkrete udmeldinger fra Socialdemokraterne, Venstre og Konservative.
”Den politiske debat er ved at udarte sig til en konkurrence mellem de store partier om, hvem der udtrykker sig hårdest om og imod flygtninge. Men afspejler det danske værdier? Er det udtryk for en politisk samtale,” lød formandens retoriske spørgsmål.

Vi gør en forskel
Per Paludan Hansen henviste til den skriftlige beretning, der gennemgår det omfattende arbejde, DFS har udført i 2014 og sluttede af med at sige:
”Folkeoplysningen gør en forskel for de mange mennesker, der møder os:
-  Daghøjskoleeleven, der fik livet på sporet igen
-  Eleven på en af de frie fagskoler, der afklarer sin fremtidige erhvervsvej
- FVU dansk for ham, der aldrig fik helt fod på det at læse ordentligt og derfor er en af de 20%, der ikke magter underteksterne op TV.
Eller mig selv, der får mulighed for at udfolde mit fotografi på sommerkurser på højskoler eller i aftenskolen. Det skal vi fortsat gøre – samtidig med at folkeoplysningen skal række ud efter større ambitioner – ambitionen om at bidrage til hvordan vi lever sammen med hinanden!”

Kampvalg
Vanen tro forløb det officielle repræsentantskabsmøde uden den store debat. Beretningen, regnskabet, kontingentet og et par små vedtægtsændringer blev godkendt, og formanden blev genvalgt.
Mødet optog to ny medlemmer: Kulturhuse i Danmark og Europabevægelsen.
Sidste år oplevede DFS for første gange i lang tid kampvalg til bestyrelsen. Det gentog sig i år. Fire poster var på valg. Bernhard Trier Frederiksen, Fora, genopstillede ikke, men der var i alt fem kandidater til de fire ledige poster.
Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen, Flemming Jørgensen, Coop, og Søren Eigaard Folkeuniversitetet blev genvalgt, mens Marlene Berth Nielsen, Fora, blev nyvalgt.

Demokratiundersøgelse
Som afslutning på dagen gav professor Bjarne Ibsen smagsprøver fra den undersøgelse, han har stået i spidsen for om folkeoplysningens og foreningslivets demokratiske værdi. De endelige resultater vil blive præsenteret på en konference i maj.