Hishams og Anders’ gæstebud om flygtninge

Hishams og Anders’ gæstebud om flygtninge

Tuesday, May 19, 2015

Hisham Zaki, irakisk flygtning, og Anders Ladekarl, Røde Kors, inviterer til gæstebud i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet. DFS byder på mad, musik og viden om varme lande.

Anders Ladekarl 160
Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Hvorfor flygter mennesker? Hvem er de? Hvad bringer de med sig? Hvad kan civilsamfundet gøre for at give dem en god tilværelse? Det er temaet for et helt særligt arrangement torsdag aften.

Med i bagagen
Når gæsterne er samlede omkring de to langborde, vil Hisham Zaki og Anders Ladekarl fortælle, hvorfor mennesker forlader deres hjemland og beskriver den menneskelige bagage, flygtningene har med.
Vi har ladet os inspirere af Karen Blixens ”Babettes gæstebud”, som handler om den franske flygtning, der kommer til Danmark, hvor hun med eksotiske retter åbner for nye oplevelser og forståelser. Torsdag aften vil vi også invitere til en oplevelse for alle sanser. På menuen står både danske og eksotiske retter, musik og samtaler om flygtninge og civilsamfundet.


·   Hisham Zaki har været i Danmark i 2 år. I dag bor han på asylcenteret i Rønne og arbejder på en cafe i byen.
·  Anders Ladekarl er generalsekretær i Dansk Røde Kors. Røde Kors arbejder i de lande, hvor flygtningene kommer fra, og de tager imod dem i Danmark.
·  DFS repræsenterer folkeoplysende skoler og foreninger i Danmark, hvoraf mange inddrager og underviser flygtninge.

Arrangementet er delvist på engelsk.

Zaki - avisklip 360

DFS FM logo 160

Tid: Torsdag den 11. juni, kl. 18-19

Sted: Folkeoplysningens Telt, Cirkusplads, C26

Arr.: Dansk Folkeoplysnings Samråd

 

OBS: 

Vi har desværre måttet ændre det tidligere annoncerede program med Puk Damsgaard, som har meldt forfald.


DFS linkMere om folkeoplysning på Folkemøde