Der er bud efter folkeoplysning

”Jeg er sikker på, at fritidskoordinatoren på ethvert Røde Kors Asylcenter vil tage mod jer med åbne arme, hvis I henvender jer for at hjælpe.” Sådan lød Catherine Schmidt Walkers budskab til 60 folkeoplysere.

Af Michael Voss

Mange flygtninge har behov for et rum, hvor de bare kan være. Hvor de kan tale med hinanden, med læreren, bryde monotonien. Det har vi i røde Kors ikke tid til.”

Catherine Schmidt Walker arbejder på asylcenteret i Jelling. Hun holdt onsdag den 5.11. oplæg for deltagerne i DFS’ årlige medlemskonference på Kollekolle i Værløse.

Nogle at tale med
Røde Kors tilbyder selv undervisning på asylcentrene, men Catherine Schmidt Walker pegede især på to grupper af flygtninge, hvor folkeoplysende skoler og foreninger kan bidrage.
”Der er mange kvinder, der er kommet herop alene. De er traumatiserede. Oveni anses de ofte for ”ulydige” og ”løse på tråden” af deres landsmænd, fordi de har forladt hjemlandet.
De har behov for et rum, hvor de bare kan være. Hvor de kan tale med hinanden, med læreren, bryde monotonien – måske bare sove, for de sover ikke om natten. Det har vi ikke tid til.”
Catherine Schmidt Walker sagde også, at der var særlig brug for tilbud til dem asylansøgere, der er blevet afvist. De venter på at blive sendt ud eller på at få deres sag genoptaget.

Demokrati og medborgerskab
Også Furesø Kommune, konferencens værtskommune, og Roskilde kommune inviterede til mere samarbejde.
Borgmester Ole Bondo Christensen, Furesø, var glad for konferencens fokus på medborgerskab og citerede fra en rapport, han havde været med til at udarbejde: ”Medborgerskab er ikke noget, andre gør for en, men noget borgerne skaber sammen.”
Furesø Kommune har allerede et samarbejde med den lokale Fora-aftenskole, som gennemfører folkeoplysende forløb med flygtningene. Aftenskolen arrangerer udflugter til forskellige steder i kommunen for flygtninge og gennemfører kurser om demokrati.
”Men jeg kan nu forstå, at der er mange andre muligheder, så jeg vil snarest invitere alle oplysningsforbundene til et møde på rådhuset for at diskutere, hvad vi kan gøre sammen for og med flygtninge,” sagde borgmesteren.

Efterlyser aktivitet
Khalil Ahmad er integrationskonsulent i Roskilde Kommune. Han fortalte om kommunens tre-årige program for flygtninge. Her indgår et obligatorisk 26 ugers højskoleophold med fokus på sprog og samfund. Samtidig giver det flygtningene mulighed for en hverdag sammen med de andre højskole-elever.
Khalil Ahmad så også andre muligheder for foreningerne og folkeoplysningen.
”Vi skal ikke se alle flygtninge som ”stakkels”. Mange af dem sig til mig: Jeg arbejdede 70 timer om ugen hjemme, og nu ”truer” du med 37 timers uge.
Jeg har også hørt dem nogle sige til vores borgmester, at tre gang seks timers sprogundervisning om ugen er for lidt.
De har masser af energi og behov være at være med i aktiviteter, selvfølgelig især, indtil de kommer i arbejde. Umiddelbart er det svært at komme i kontakt med danskere, at finde nogen at snakke sammen. I har som foreninger nøglen til den åbenhed, de har brug for. Giv dem hånden og træk dem med,” sagde Khalil Ahmad.

Finere iransk madlavning
Ole Bondo Christensen sluttede af med en særlig opfordring til aftenskolerne:
”Jeg gik engang på aftenskole til ”finere fransk madlavning”. Det kunne lige så godt have været ”finere iransk madlavning”. Hvorfor inviterer I ikke nogle flygtninge ind som lærere på jeres kurser?”