Appel til Haarder: Få konkurrencevejledning trukket tilbage

Appel til Haarder: Få konkurrencevejledning trukket tilbage

Thursday, November 26, 2015

De fem hovedorganisationer for folkeoplysning appellerer til kulturminister Bertel Haarder om få stoppet Konkurrencestyrelsens forsøg på at påvirke politiske beslutninger. De beder ham kontakte erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen for at få trukket problematisk vejledning tilbage.

Søren Møller 160
”Dybest set tilsidesætter styrelsen de politiske valg og prioriteringer, der er kommet til udtryk gennem Folketingets vedtagelse af folkeoplysningsloven," mener Søren Møller, formand for DGI, medunderskriver af henvendelsen til kulturministeren.

I en netop udsendt vejledning opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommunerne til at se folkeoplysende aktiviteter som konkurrenter til private udbydere. I artiklen ”Konkurrencestyrelsen blander sig i folkeoplysning” (19. november) sagde DFS’ formand, Per Paludan Hansen, at vejledningen er en trussel mod hele ideen om den frie folkeoplysning, baseret på foreningsmodellen.

Forsvar folkeoplysningens rolle
Nu har Per Paludan Hansen sammen med formændene for Dansk Idræts Forbund, DGI, DUF og Dansk Firmaidræt skrevet til kulturminister Bertel Haarder om sagen. I brevet skriver de blandt:
”Den folkeoplysende verden opererer ikke på det kommercielle marked, men organiserer aktiviteter, der varetages af aktive medborgere som bidrager til at højne den demokratiske dannelse i befolkningen. Vi vil appellere til, at du som folkeoplysningens minister vil stå vagt om betydningen af den rolle, folkeoplysningen spiller for demokratisk dannelse og aktivt medborgerskab.”

Embedsmænd bedriver politik
I brevet henviser de også til styrelsens formulering: ”Offentlig støtte, der er lovlig, er ikke nødvendigvis fornuftig. En lovlig støtte medvirker ikke nødvendigvis til at fremme en effektiv anvendelse af samfundet ressourcer.”
De fem formænd skriver til kulturministeren: ”Hvordan samfundets ressourcer skal anvendes, og hvad der er fornuftigt i den sammenhæng, er et spørgsmål om politisk prioritering og derfor ikke et anliggende for en forvaltningsenhed som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi vil appellere til, at du som politiker markerer overfor forvaltningen, at politik skal drives af politikere og ikke af embedsfolk.”Endelig opfordrer de Bertel Haarder til at kontakte erhverv- og vækstminister, Troels Lund Poulsen med henblik på, at vejledningen trækkes tilbage: ” Vi vil samtidig foreslå, at I sammen udsender en ny vejledning til kommunerne, der beskriver folkeoplysningens samfundsgavnlige betydning. Vi bidrager gerne til arbejdet,” skriver de.

Andre kvaliteter end de private
I et debatindlæg på Altinget har DGI-formand Søren Møller også kommenteret vejledningen. Her skriver han:
”Dybest set tilsidesætter styrelsen de politiske valg og prioriteringer, der er kommet til udtryk gennem Folketingets vedtagelse af folkeoplysningsloven.
Folkeoplysningsloven sikrer, at kommunerne støtter det frivillige foreningsliv – uanset om det drejer sig om fodbold, tennis, svømning eller forskellige former for konditions- og styrketræning også kaldet fitness. Loven tager derfor udgangspunkt i organiseringen, ikke aktiviteten. Det er det frivillige foreningsliv, der er støtteværdig. Og det er det, fordi det besidder nogle særlige kvaliteter, som hverken offentlige institutioner eller private forretninger har. Foreningslivet bidrager til udviklingen af forpligtende fællesskaber og aktivt medborgerskab.”

De private trænger ind
Søren Møller stiller også problemstillingen på benene igen med denne kommentar:
”Når der er opstået et problem, er det fordi private entreprenører er begyndt at trænge ind på det område, som hidtil har været forbeholdt de frivillige idrætsforeninger. Fitness er blevet en rentabel forretning. Men betyder det så, at de frivillige idrætsforeninger skal trække sig tilbage?
Betyder det så, at nogle idrætsforeninger ikke længere er støtteværdige? Betyder det så, at nogle idrætsforeninger skal udskilles som ikke-folkeoplysende? Det giver jo ikke mening. De frivillige foreninger skal ikke kun være støtteværdige, hvis de beskæftiger sig med noget, som ikke andre vil tage sig af.”