Årets AmatørKulturKommune 2015

Årets AmatørKulturKommune 2015

Monday, April 20, 2015

Vær med til at kåre Årets AmatørKulturKommune 2015 og vind kr. 8000. DATS og AKKS uddeler prisen for at sætte positivt fokus på de kommuner, der skaber de bedste vilkår for amatørkulturen

Kulturpris Frb-gruppe 440
Der var mange repræsentanter for Frederiksberg Kommune til stede, da sidste års pris blev uddelt i Folkeoplysningens Telt på Folkemøde Bornholm.

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed og AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd - taget initiativ til prisen Årets AmatørKulturKommune, der i år uddeles for 2. gang. I en artikel om prisen skriver Lene Grønborg Poulsen og Steven Bork:
”Smilene var store, solen varm og champagnen kølig, da Frederiksberg sidste år løb med titlen som ”Årets AmatørKulturKommune 2014” under Folkemødet på Bornholm.  Kommunen, der har arbejdet intensivt for at skabe et bedre samarbejde med de lokale kreative ildsjæle, vandt titlen foran de to andre udvalgte kandidater Lejre samt Svendborg kommune.”

Fra Bornholm til Mors
I år uddeler DATS og AKKS prisen  i et samarbejde med Kulturmødet på Mors, som finder sted i dagene d. 20. - 22. august.
Prisen for "Årets AmatørKulturKommune" skal gives til den kommune, der via en ekstraordinær indsats.
Som en særlig bonus udlodder DATS og AKKS en præmie på kr. 8000,- til de personer eller foreninger (der er medlem af DATS og AKKS), som har indstillet den endelige vinderkommune. Pengene skal bruges på ”amatørkulturelle formål”.
Både enkeltpersoner, foreninger og kommunen selv kan indstille en kommune frem til d. 31. maj 2015.