Ytringsfrihed uden lokal ytringsmulighed? Kan aktivering være meningsfuld? Hvem har ansvaret for de stressramte? Tre af de spørgsmål, der debatteres på videoerne fra Folkeoplysningens Telt på Folkemødet
Fra torsdag eftermiddag til søndag formiddag afløste det ene debatmøde det andet i Folkeoplysningens Telt. Nogle tog form af paneldebatter. Andre lagde mere vægt på samtalen ved bordene. Der var både gæstebud og kagebord.
Selv om Folkemødet slog alle rekorder med 100.000 deltagere, er der jo stadig en del, som ikke kom til Bornholm. I har nu muligheden for at indhente det forsømte og se debatterne på video. Det er DFS’ medlemsorganisation SLRTV, som står for optagelserne, der i første omgang blev sendt direkte som live-stream.
I alt var der 16 arrangementer i Folkeoplysningens telt. Desværre måtte et aflyses. Daghøjskoleforeningens ”spilleaften” foregik udelukkende ved de enkelte borde og var derfor ikke video-egnet. Endelig kom et trafikuheld i vejen, så tv-folkene ikke kunne nå frem til Øko-Nets arrangement søndag formiddag.
Tilbage er 14 spændende debatter til fri afbenyttelse lige, når du selv har tid.
Folkeoplysningens Telt på video
(Brug linket under hvert enkelt arrangement)
Mere om Folkeoplysningen på Folkemøde