Vifo holder konference om folkeoplysning og idræt

Vifo holder konference om folkeoplysning og idræt

Tuesday, October 14, 2014

Tre dages intenst topmøde for forvaltninger, institutioner, aftenskoler, faciliteter, idrætsorganisationer, kommercielle aktører, foreninger, politikere, samvirker og andre aktører med idrætten og den brede folkeoplysende sektor som arbejds- og interesseområde. Det lover Videncenter for Folkeoplysning.

Vifo 220

Kulturminister Marianne Jelved åbner konferencen den 24. november med et oplæg om den nationale vision for folkeoplysningen.  Hermed løfter hun sløret for det endelige resultat af over et års arbejde, som hun, ministeriet, forskere og aktører i folkeoplysningen har været involveret i.
Over 100 paneldeltagere og oplægsholdere vil den 24.-26. november i Vejen Idrætscenter sætte en række af folkeoplysningens udfordringer kommer til debat. Konferencen afholdes som en integreret del af Idrættens Analyseinstituts efterhånden traditionsrige konference ’Idrættens største udfordringer’.

Aftenskoler i centrum
En række aktuelle temaer på folkeoplysningsområdet kommer især til behandling på konferencens to første dage den 24. og 25. november, herunder:

  • ’Tager aftenskolerne deres egen medicin’, hvor et panel bestående af forskningsleder Maja Pilgaard, Videncenter for Folkeoplysning, skoleleder Torben Dreier, FO-Aarhus, områdechef Erik Kristensen, Aalborg Kommune, og folketingsmedlem og formand for Fora, Marlene Borst Hansen (R) diskuterer, om aftenskoler som institutioner er rustede til at følge med tidens udfordringer.
  • Folkeoplysningen og de udsatte
  • folkeoplysningen og de handicappede
  • Yoga som fremstormende bevægelsesform, som samtidig illustrerer den vanskelige grænsedragning mellem foreningsidræt, folkeoplysende voksenundervisning og kommerciel fitness
  • Folkeoplysningsudvalg samt idrætssamvirker og andre former for lokale samvirker, kommer under kærlig behandling i en session med blandt andre sekretariatsleder Steffen Hartje fra Fritid & Samfund

Det åbne spor
Hvis du har et vigtigt budskab om folkeoplysning eller idræt, giver arrangørerne alle fuldt betalende deltagere mulighed for at komme til orde på ’Åbent spor’ efter den gode modtagelse sidste år à max. 15 minutters varighed.
Oplægsholderne kan frit invitere deltagere til deres oplæg, men det er en betingelse, at alle tilhørere er tilmeldt hovedkonferencen på almindelige vilkår. Idan/Vifo offentliggør og koordinerer tidsskemaet for Åbent spor sammen med det officielle konferenceprogram og forsøger at pulje relevante temaer, så de passer med det øvrige konferenceprogram.

Tid: Mandag den 24. november kl. 10.00 – onsdag den 26. november kl. 16.30

Sted: Vejen Idrætscenter

Priser: Kr. 4.700 for alle tre konferencedage (kr. 5.100 efter den 24. oktober). Dagspriser for de enkelte dage fra kr. 1.700. Fuldtidsstuderende ved videregående uddannelser kan deltage i hele konferencen for kr. 1.200.

DFS linkMere om konferencen, herunder detaljeret program og tilmelding

DFS linkMere om det åbne spor

DFS linkMere om den nationale vision for folkeoplysning