Undervisningsministeriet udlodder midler til aktiviteter og nye tiltag inden for undervisning, herunder også voksenlæring. Blandt de prioriterede temaer er styrket dansk faglighed for udlændinge og styrket it-baseret læring i voksenuddannelserne.
Undervisningsministeriets udlodningsmidler er en del af overskuddet fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S. Puljen har til formål at støtte aktiviteter og nye tiltag inden for undervisning gennem projekttilskud.
Den nye ansøgningsrunde om støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler er nu åben. Ansøgningerne kan indsendes i perioden frem til den 18. november 2014. Selve fordelingen af midlerne vil finde sted i juni 2015.
Klare fagpædagogiske mål
Projektet skal være undervisningsrelevant og have klare fagpædagogiske og fagdidaktiske mål. I ansøgningen skal der være henvisninger til relevante vejledninger og læreplaner, som f.eks. Fælles Mål i folkeskolen.
Der skal være en tydelig sammenhæng mellem projektets indhold, målgruppen og indsatsområdet. Derudover skal der argumenteres i ansøgningen for projektets nyhedsværdi og effekt.
Prioriterede temaer
Hvert år udvælger ministeriet en række temaer, som vil blive prioriterede, når ansøgningerne behandles. I år gælder det bl.a.: