Til ekstremisme-møde i ministeriet

Hvordan kan uddannelsessektoren være med til at forebygge radikalisering og ekstremisme? Det var temaet for et møde i Justitsministeriet, hvor DFS var repræsenteret.

Af Michael Voss

”Der var nok lidt for meget fokus på at spotte potentielle ekstremister og gribe ind,” siger sekretariatsleder i DFS, Trine Bendix, efter mødet. Hun var inviteret med henvisning til den kommentar, hun udsendte, da regeringen tidligere i år besluttede at udarbejde en ny handlingsplan om forebyggelse af radikalisme og ekstremisme.
På mødet deltog også repræsentanter for repræsentanter for gymnasier og erhvervsskoler samt  PET, politiet, kriminalforsorgen og en stribe ministerier: Justitsministeriet, Socialministeriet (inkl. Socialstyrelsen), By-, Bolig- og Landdistriktsministeriet og Uddannelsesministeriet. 

Medarbejdernes rolle
Formålet med mødet var at give kvalificerede input til ministeriernes arbejde med handlingsplanen. Desuden drøftede man medarbejdergrupper, der fremover bør have øget viden om bekymring og risiko for radikalisering, og hvordan disse medarbejdergrupper kan bidrage til indsatsen på området.

Stærke holdninger og fællesskaber
”Fra de øvrige deltageres side var der meget fokus på, hvordan man opdager personer i ”farezonen”, og hvad man så gør på den enkelte uddannelsesinstitution. Kan man selv foretage noget i undervisningssituationen, eller skal man indberette det,” fortæller Trine Bendix og tilføjer, at oplægsholderne også meget ensidigt så sociale problemer og mistrivsel som årsagen til ekstremisme.
”For mig at se er det lige så meget er et holdningsmæssigt, demokratisk problem. Jeg argumenterede for, at det er vigtigt at de unge møder engagerede holdningsmennesker, der arbejder for en sag eller en interesse og tror på det. I samme åndedrag skal vi også kunne tilbyde det stærke fællesskaber.Det er den type forebyggende indsats, som de folkeoplysende skoler og foreninger kan bidrage med, ” siger Trine Bendix.