Institut for Menneskerettigheder inviterer hermed til deltagelse i tre tematiske kurser om menneskerettigheder, ligebehandling, rapportering og monitorering.
Kurserne henvender sig primært til danske civilsamfundsorganisationer, der ser menneskerettigheder som særligt relevante for deres arbejde. Der vil være enkelte pladser til den særligt interesserede borger.
Alle tre kurser udbydes både en formiddag og en eftermiddag.
Vigtigt for folkeoplysningen
”I en tid, hvor både beslutningstagere og befolkningen i stigende grad accepterer frihedsbegrænsende tiltag som overvågning og sikkerhedstjek, er det vigtigt, at folkeoplysningen sætter fokus på menneskerettighederne. Det er en trussel mod det tillidsbaserede samfund.
Når Danmark næste år markerer Grundlovsjubilæet, er det et af de spørgsmål, som DFS vil sætte fokus på i debatterne.
Derfor kan jeg stærkt anbefale ansatte og tillidsvalgte i DFS’ medlemsorganisationer at deltage,” siger Trine Bendix Knudsen, der er sekretariatsleder i DFS.
Grundkursus i menneskerettigheder
Kort introduktion til centrale nationale, regionale og internationale menneskerettighedssystemer og mekanismer; centrale begreber og principper indenfor menneskerettighedsverden; diskussion af konkrete cases, hvor menneskerettighedssystemer er i spil.
Kurset finder sted fra torsdag den 13. november kl. 14-18 og fredag den 14. november kl. 9-13
Introduktion til ligebehandling
Introduktion til centrale begreber og principper inden for ligebehandling med særlig fokus på civilsamfundsorganisationernes virke; introduktion til regionale og nationale instrumenter for arbejdet med ligebehandling og ikke-diskrimination.
Kurset finder sted fredag den 21. november kl. 9-13 og mandag den 1. december kl 14-18
At fremme menneskerettigheder i Danmark
Introduktion til monitorering og rapporteringsarbejde med særlig fokus på civilsamfundets rolle; diskussion af, hvordan man kan styrke menneskerettighedernes status i Danmark ved hjælp af monitorering og rapporteringsindsatsen.
Kurset finder sted mandag den 24. november kl. 14-18 og fredag den fredag den 28. november kl. 9-13
Sted: Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8H, 1403 København K, Kursuslokale: ”Foighel”, stueetagen.
Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2014.
Mere om alle kurserne, herunder tilmelding