Husk krigen af hensyn til fremtiden

Husk krigen af hensyn til fremtiden

Thursday, June 26, 2014

2014 er 100 året for Første Verdenskrigs start. I den anledningen tildeles årets europæiske Grundtvig Award til projekter, der mindes Første Verdenskrig, eller som fremmer fred og konfliktløsning.

Grundtvig Award 2014 440

De årlige Grundtvig Awards uddeles af den europæiske organisation for folkeoplysning og voksenundervisning, hvor DFS’ formand Per Paludan Hansen er præsident.
Dette års pris er knyttet til et fælles initiativ mellem EAEA og DVV, et af de største tyske folkeoplysningsforbund. Initiativet hedder ”Remembering for the Future”. Overrækkelsen vil finde sted ved et stort arrangement i Sarajevo til november.

Voksenlæring, fred og sammenhængskraft
EAEA indkalder nu selv-nomineringer til prisen. I indkaldelsen skriver de bl.a.:
“Første Verdenskrig fandt sted på et grundlag af fremmedfrygt og økonomisk uro. Det var en krig, som ændrede Europa drastisk, og som formede vores kontinent s skæbne i det 20. århundrede og videre. Det var en krig, som førte til massedrab og lidelse.
I en tid, hvor et forenet Europas fremtid og værdier igen møder nye, ukendte udfordringer, er det passende at favne freden og bruge lidt tid på at reflektere over fortiden, nutiden og fremtiden. Vi tror, at voksenundervisning kan fremme fred og sammenhængskraft i Europa ved at skabe mulighed for gensidig læring, refleksion og dialog.”

Prisvindere
Alle deltagere vil modtage et certrifikat og en omtalt i EAEA’s Grundtvig Award publikation. Vinderne vil blive inviteret til konferencen i Sarajevo, den 12.-14. november, opnå international omtale og modtage et prisen i form af et stykke kunsthåndværk

I år kan man vinde prisen i en af to kategorier:
1. World War I remembrance initiatives
2. Adult education projects that promote peace and conflict resolution

Initiativerne skal demonstrere resultater af undervisning, læring, materiale eller andre unikke resultater. Der skal være konkret dokumentation i form af rapporter, DVD, hjemmesider eller andet.

 

 

 

Relaterede nyheder