Frist for tilskud til folkeoplysning om to uger

Frist for tilskud til folkeoplysning om to uger

Wednesday, January 29, 2014

Frem til 12. februar kan man søge tilskud fra Kulturministeriet til bl.a. projekter om folkeoplysningens rolle i civilsamfundet og medlemsblade fra folkeoplysende foreninger. Der er i alt 2,2 mio. kr. i puljen

Kulturministeriet 200

Puljen Tilskud til Folkeoplysning på 2,2 mio. kr. er nu åben for ansøgninger, oplyste Kulturstyrelsen for en uge siden. Ansøgningsfristen er 12.2.14. Alle, der har et defineret projekt til fremme af folkeoplysning, kan søge.


Indsatsområder
Der kan søges tilskud til projekter inden for følgende indsatsområder:
• Folkeoplysningens rolle i civilsamfundet. Projekter der belyser og inddrager frivillighed ift. offentlig opgavevaretagelse og andre samfundsmæssige opgaver.
• Børn og unges deltagelse i folkeoplysningen. Projekter der inddrager nye brugergrupper i folkeoplysende aktiviteter.
• Nye måder at tænke folkeoplysning på. Projekter der griber folkeoplysende aktiviteter an på en nytænkende måde.
• Tidsskrifter og medlemsblade fra folkeoplysende foreninger.


Foretrukne projekter
Ansøgninger, der rummer et eller flere af følgende elementer, vil blive prioriteret:
• Projekter målrettet socialt svage børn og unge
• Projekter målrettet unge nydanskere
• Projekter, hvor rammerne for aktiviteterne og inddragelse af deltagerne adskiller sig fra traditionelle undervisnings- og debatskabende aktiviteter
• Projekter, der gennemføres i partnerskab med en eller flere kommuner
• Udgivelse af tidsskrifter og medlemsblade fra folkeoplysende foreninger.

 

 

Relaterede nyheder