Folkeoplysning kan også være socialøkonomi

Mange folkeoplysende skoler og foreninger har enten et beskæftigelsesmæssigt, socialt eller kulturelt sigte. Derfor kan de falde ind under definitionen af socialøkonomiske virksomheder, men man skal selv sørge for at blive registreret.

Af Michael Voss

"Det handler det om at fremstå tydeligt som en troværdig not-for-profit virksomhed, hvis eksistensberettigelse er at løfte et samfundsmæssigt ansvar,” siger Randi Jensen, sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen.

Lige før sommerferien, den 11. juni, vedtog Folketinget loven om socialøkonomiske virksomheder. Undervejs i det lange forberedende arbejde har DFS givet input med breve til ministeren, på møder med Erhvervsstyrelsen, på ideseminarer og med et høringssvar til udkastet til loven.
”Vi har trukket på den praksisviden, der findes i medlemsorganisationerne, ikke mindst hos AOF og i Daghøjskoleforeningen. Tak for det,” siger Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS.

Definition
Ifølge Trine Bendix er den vigtigste landvinding, at socialøkonomiske virksomheder nu defineres. En socialøkonomisk virksomhed:

• har et socialt formål, er erhvervsdrivende
• er uafhængig af det offentlige
• er inddragende og ansvarlig i sit virke
• håndterer sit overskud på en socialt forsvarlig måde

Betyder det så, at folkeoplysende skoler kan defineres og godkendes som socialøkonomiske virksomheder:
”Det må komme an på en prøve. Derfor opfordrer DFS folkeoplysende foreninger, institutioner og organisationer til at søge om registrering som socialøkonomisk virksomhed. Ministeriet oplyser, at det kan ske via Erhvervsstyrelsen fra begyndelsen af 2015,” fortæller Trine Bendix.

Læring og kompetenceudvikling
Når det kommer an på en prøve, skyldes det, at lovteksten og bemærkningerne ikke entydigt inddrager folkeoplysning eller læring generelt. Det sociale formål defineres bredt:
”Kravet er, at virksomheden skal have et primært formål af samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds, miljømæssigt eller kulturelt sigte”, som der står i bemærkningerne til loven.
”Vi forsøgte på at få et læringsmæssigt sigte ind i definitionen, men det lykkedes desværre ikke. Til gengæld har ministeriet skrevet, at et beskæftigelsesmæssigt sigte godt kan være kompetenceudvikling. Desuden har store dele af folkeoplysningen også et social eller kulturelt sigte.”
Til gengæld er ministeriet helt enig med DFS i, at kravet om erhvervsdrift ikke må tolkes for snævert. Ministeriet skriver, at såvel selvejende institutioner som folkeoplysende foreninger kan registreres, såfremt de opfylder de øvrige betingelser. I lovbemærkningerne står der, at ”…salg af produkter eller serviceydelser [skal] udgøre et betydeligt element.”, og at salget kan være til både private og offentlige kunder.

Gør det nemmere!
Daghøjskolerne har allerede i flere år arbejdet med begrebet socialøkonomisk virksomhed. Sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen, Randi Jensen, er tilfreds med, at man nu kan registrere sig som socialøkonomisk virksomhed.
”I næste omgang må det så gøres lettere at eksistere som socialøkonomisk virksomhed, sådan som DFS foreslog det i sit høringssvar,” siger hun.

Fordelene ved registrering
Lige som Trine Bendix opfordrer Randi Jensen stærkt til, at skoler og foreninger lader sig registrere.
”Det kan åbne for partnerskaber med det offentlige - men også private - om at løfte samfundsmæssige opgaver. Mere bredt kan det synliggøre, at folkeoplysningen faktisk er en socialøkonomisk sektor, der har potentiale til at tage hånd om problemer og muligheder, som hverken den offentlige eller den private sektor er gearet til, siger Randi Jensen.
Hun tilføjer, at registrerering først og fremmest vil være relevant for folkeoplysende aktører, der har aktiviteter og ambitioner, der rækker ud over f.eks. traditionel aftenskolevirksomhed.
”I alle tilfælde handler det om at fremstå tydeligt som en troværdig not-for-profit virksomhed, hvis eksistensberettigelse er at løfte et samfundsmæssigt ansvar,” tilføjer Randi Jensen.