Folkeoplysning er det bedste middel mod ekstremisme

”Demokrati og stærke fællesskaber er ekstremismens modsætning. Det tilbyder folkeoplysningen,” udtaler Trine Bendix, DFS, i en kommentar til regeringens plan om en indsats mod radikalisering og ekstremisme.

"Bl.a. efterskoler, daghøjskoler og højskoler kan tilbyde stærke, positive fællesskaber som alternativ for rådvilde og søgende unge og samtidig give dem de kompetencer de skal bruge i et demokratisk liv," siger Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS.

Den 10. januar offentliggjorde Socialministeriet en evaluering af regeringens indsats mod radikalisering og ekstremisme i det danske samfund. Med udgangspunkt i den vil regeringen udarbejde en ny handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme for at styrke indsatsen mod ekstremistiske miljøer.
Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhemsen udtaler i den anledning:
”Også i Danmark er der udfordringer med både højre- og venstreekstremistiske miljøer og militant islamistiske miljøer. Miljøerne kan udgøre en sikkerhedsmæssig udfordring, men også en social og integrationsmæssig udfordring.”

Det bedste middel
Ifølge Trine Bendix, sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, er folkeoplysningen et af de bedste midler mod ekstremisme.
”Demokrati er ekstremismens modsætning. En stærk demokratisk kultur er med til at gøre det vanskeligt for ekstremistiske og anti-demokratiske strømninger, og den danske demokratiske kultur er bygget på stærke fællesskaber, et levende samtaledemokrati og et højt uddannelses- og oplysningsniveau i befolkningen.”
Trine Bendix henviser til Grundtvig, der mente, at kun et oplyst folk kunne påtage sig ansvaret i et folkestyre, og til Hal Koch, der argumenterede for, at demokrati er mere end flertalsstyre og valg. Det er også en demokratisk hverdag med samtale og indflydelse.

Positive fællesskaber
”Når vi skal forebygge radikalisering, ekstremisme og terrorisme i dag, spiller folkeoplysningen derfor en rolle, siger Trine Bendix.
”På den lange bane er aftenskolernes kurser og foredrag, amatørteater, lokal radio og tv, osv. med til at sikre lokale fællesskaber, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel. De bidrager til, at vi som borgere er oplyste og kompetente, når vi deltager i samfundet.
På den korte bane kan folkeoplysningen – f.eks. på efterskoler, daghøjskoler og højskoler – tilbyde stærke, positive fællesskaber som alternativ for rådvilde og søgende unge og samtidig give dem de kompetencer de skal bruge i et demokratisk liv.”
Trine Bendix giver den tidligere imam Ahmed Akkari som eksempel:
”I sin tid opildnede han til modstand mod Danmark i den arabiske verden pga. Muhammed-tegningerne. Senere blev han ”omvendt” og talte demokrati. Det var angivelig sket under et højskoleophold, hvor han mødte Grundtvigs ord om at være menneske først og kristen så.”