Fast bevilling til Videncenter

Fast bevilling til Videncenter

Wednesday, May 14, 2014

Videncenter for Folkeoplysning får mulighed for at fortsætte. Alle Folketingets partier undtagen DF har afsat 2 millioner kroner om året til centerets arbejde.

Vifo 220

Indtil for en uge siden var Videncenterets fremtid usikker. Det blev oprindeligt oprettet med en tre-årig projektbevilling på i alt seks millioner kroner.  Men den 6. maj indgik otte partier en stemmeaftale om idræt, og i den forbindelse besluttede de at afsætte 2 mio. kr. om året til Videncenter for Folkeoplysning (Vifo).
Når Vifo’s bevilling er en del af en idrætsaftale, er forklaringen, at centeret indgår som en del af Idrættens Analyseinstitut, Idan. 

DFS og videncenteret
DFS spillede en stor rolle, da centeret blev oprettet. I første omgang fik DFS’ repræsentanter i det nationale folkeoplysningsudvalg ideen med i udvalgets anbefalinger, der blev afleveret i 2010.
Vi indgik også i arbejdet med at sikre den tre-årige bevilling og den konkrete etablering som en del af Idan. For DFS har det hele tiden være en målsætning at gøre Vifo permanent.
”Op til forhandlingerne holdt vi møde med flere ordførere, og vi er glade for, at Anni Matthiesen, Venstre, tog sagen op ved forhandlingsbordet, og at en række andre politikere bakkede op,” siger DFS’ sekretariatsleder, Trine Bendix.

 

 

 

Vifo i København og Aarhus

Vifo indgår som en del af Idan i København, men får også lokaler i den nye bygning i FO-byen, Aarhus, der bliver indviet den 18. juni.

DFS linkVifo's hjemmeside