Facts skal være på plads

Hvis folkeoplysningen vil påvirke de politiske beslutninger, skal den have dokumentationen på plads. Det var et af de centrale råd fra to lobby-eksperter på DFS’ medlemskonference. Det var også den erfaring, aftenskolelederen fra Odder kunne berette om.

Af Michael Voss / Fotos: Flemming Gjedde

Ingen medlemskonference på Kolle Kolle uden kagebord.

”Den tid er forbi, hvor politikere og embedsmænd automatisk inddrager interesseorganisationerne i arbejdet med at forberede nye love. I dag skal I slås for at få dem til at lytte,” sagde kommunikationsrådgiver Peter Mose, som sammen med Susanne Hegelund, styrede en to-en-halv time lang seance om interessevaretagelse.
Den helt centrale forudsætning for, at der blive lyttet til jer, er, at I kan præsentere dokumentation for jeres indsats og for de løsninger, I foreslår. Og det skal være pålidelige facts, så politikerne ikke mister tilliden til jer,” tilføjede Peter Mose.
Næste dag kunne formanden for Gigtskolen i Odder, Palle Hansen, til fulde bekræfte Moses råd.
”Vi har skabt et godt samarbejde med kommunen, fordi vi hele vejen igennem har været i stand til at levere den information og det materiale, som de ansatte ikke selv var i besiddelse af,” sagde han.

Politiker-afbud
60 mennesker fra DFS’ medlems- og partnerorganisationer deltog i den traditionelle to-dages medlemskonference på KolleKolle ved Værløse. Årets tema var ”Synlighed og interessevaretagelse”, som blev belyst af eksperter, embedsmænd og praktikere, men desværre ikke af politikere.
Oprindeligt var både kulturminister Marianne Jelved og folketingsmedlem og tidligere public-affairs konsulent Martin Geertsen på programmet, men begge måtte melde afbud. I stedet for ministeren deltog afdelingschef Sten Kyed fra ministeriet, og afbuddet fra Martin Gertsen gav plads for en spændende session, hvor 6-7 medlemsorganisationer fortalte om deres vellykkede erfaringer med synliggørelse og interessevaretagelse.

Sten Kyed, Kulturministeriet, diskuterede blandt andet den nationale vision for folkeoplysningen med, Per Paludan Hansen, DFS.

Stop klagesangen
Susanne Hegelund og Peter Mose er forfattere til ”Lobbyistens lommebog”, og konferencedeltagerne fik en mundtlig pixi-udgave af lommebogen samt mulighed for at afprøve lobby-værktøjerne på konkrete cases i et hurtigt gruppearbejde.
Ud over nødvendigheden af dokumentation understregede de to lobbyeksperter, hvor vigtigt det er, at interesseorganisationer kommer med løsninger til politikerne i stedet for kun klagesange og problemer. Den gode lobbyist skal ikke kun have forslag, der løser hans egen organisations problemer; han skal også vide, hvordan han kan hjælpe politikeren til at markere sig eller slippe af med et problem.

Tak for jeres passivitet
Mens Hegelund og Mose mest havde fokus på den nationale arena, var Thomas Bachs udgangspunkt det kommunale. Bach er centerchef i Greve Kommune. Han har tidligere været Kultur- og fritidschef i Odense.  Han har samtidig flere aktier i foreningslivet. Han har været konsulent i DUF, og han sidder i Dansk Idrætsforbunds bestyrelse.
Med foreningskasketterne på lagde han ud med en provokation: ”Ungdomsorganisationerne, idrætten og folkeoplysningen konkurrerer om de samme midler. Jeg vil gerne takke jer for, at I er så tilbageholdende og overlader scenen til os andre.”

Forskellige logikker

Thomas Bach skyndte sig dog at erklære sin omsorg for folkeoplysningen og brugte resten af tiden på at analysere de problemer, folkeoplysningen står over for i kommunerne, og gav et par gode råd. Han forklarede, at det strategiske landskab er svært for folkeoplysningen.
Dels kunne han konstatere en voksende afstand og mere formel relation mellem kommune og folkeoplysning. Dels får det økonomiske pres og ”reformstormen” kommunen til at lukke op for aktører, der bevæger sig på tværs af sektorerne, herunder nye konkurrenter for folkeoplysningen.
Videre forklarede Thomas Bach om de to forskellige ”logikker”, der hersker i henholdsvis kommunerne og i folkeoplysningen (se illustrationen), og endelig gav han forsamlingen tre gode råd:

• Kommunerne bliver mere professionelle; det må I også være
• I har stærke konkurrenter, derfor må Iære at stå sammen
• Sæt jer ind i de reformkrav og opgaver, som kommunerne slås med – og tilbyd jeres hjælp til at løse dem

Sådan gør man
Da Palle Hansen fra Gigtskolen i Odder tog over umiddelbart efter, skulle man tro, at han og Thomas Bach var på et fælles roadshow med koordinerede oplæg. Palle Hansen fortalte historien om, hvordan aftenskolerne i Odder fik ændret et budgetforslag med nedskæringer på 25 % til et en udvidelse med 75 % - mere eller mindre på bekostning af idrætten, selv om det ikke var det, de gik efter.
Blandt redskaberne i denne indsats var grundigt informations- og dokumentationsmateriale til kommunen, en tæt koordinering og fælles indsats gennem det lokale aftenskolesamråd og aktiviteter, som var med til at løse nogle af de sundhedsopgaver, som kommunen har.

Sisyfos
To af hovedoplæggende fokusererede på organisationsudvikling og synliggørelse af organisationerne. Poul Mollerup har direktør-erfaringer fra så forskellige organisationer som FDB, Håndværksrådet og Danske Advokater, hvor han er nu. Derudover er han formand for Folkekirkens Nødhjælp.
Der var flere deltagere i salen, som nikkede genkendende, da Mollerup beskrev Sisyfos-effekten i organisationsverdenen. Den handler om små organisationer, der er så pressede på ressourcer, at de bruger al tid på kartoteksvedligeholdelse, kontingentopkrævning og andet administrativt. På den måde kommer de aldrig i gang med det udadvendte arbejde og med at udvikle organisationen.
Mollerups klare råd var – enten at prioritere udviklingsaspektet eller at konkludere, at tiden er rindet ud for organisationen.

Den folkelige forsinkelse
Også hans begreb ”den folkelige forsinkelse” vakte genkendelse. Det brugte han til at forklare, at bestyrelse og sekretariat skal være bevidste om, at det tager tid, før lokale bestyrelsesmedlemmer og aktive bliver bevidste om vedtagne ændringer i organisationen.
”I skal huske, at de lokale ikke bruger hele deres arbejdsdag på organisationen. De har deres job, deres familie og måske andre fritidsinteresser, og de ser ikke alle mails og husker ikke alt, hvad de har læst.”

Den synkende skude
Konferencens succeshistorie præsenterede søstrene Ulla og Stine Tornemand, som er henholdsvis næstforkvinde og bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund. De forklarede, hvordan de havde fået vendt ”den synkende skude”, der i høj grad havde været ramt af Sisyfos-effekten.
En skrap prioritering af de sociale medier var et af de centrale værktøjer, der blandt havde givet sig udslag i projektet everydaysexism.com. Med det og andre midler er det lykkedes Dansk Kvindesamfund at gøre sig meget synlige i medierne og – ikke mindst – at rekruttere unge medlemmer til den gamle organisation.
Ulla Tornemand lagde ikke skjul, at forudsætningen havde været en ”brutal” ændring af organisationens arbejdsform. Hovedparten af bestyrelsen var blevet udskiftet, og foreningen stiller nu høje aktivitetskrav til bestyrelsesmedlemmerne.


Mellem de mange oplæg var også placeret en walk-and-talk session, som ledte nogle af deltagerne til Bagsværd Sø.