Digitaliseringskonference den 24. april sætter spot på alle de borgere, som ikke synes digital kontakt med det offentlige er NEM. Økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager kommer med sit bud på, hvordan vi får alle med i Det digitale Danmark.
For at sætte fokus på disse udfordringer inviterer Danmarks Biblioteksforening sammen med projekt ”Hvad skal jeg med kommunen” til debat- og inspirationsdagen ”Digitalisering, dannelse og demokrati” den 24. april i København. Alle er velkomne
Heller ikke de unge er parate
”Alle borgere i Danmark skal fra november 2014 have en digital postkasse når de skal kommunikere med det offentlige, men langt fra alle føler sig klar til denne nye digitale virkelighed.,” siger Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening .
En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at der trods afvikling af flere tusinde IT-kurser på bibliotekerne hvert år stadig er op imod en halv million borgere, som henvender sig på biblioteket for at få hjælp til at bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.
I forhold til tidligere undersøgelser, viser foreningens nyeste undersøgelse, at der ikke længere er en overvægt af ældre der henvender sig for at få hjælp, men at der er lige så mange unge.
Programmet
På programmet er bl.a.:
Derudover er der en række workshops og cafediskussioner.
Tid: 24. april 2014, kl. 9-15.30
Sted: Vartov, Farvergade 27, København
Pris: Kr. 550,- (ex. moms)