Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder i efteråret tre kurser, der er relevante for folkeoplysere og undervisere for unge og voksne.
Tag ordet! - Bliv en brandtaler
Vil du gerne blive bedre til at inspirere og motivere andre gennem dine egne fortællinger? På MS’ to-dages formidlingskursus får du mulighed for at blive en bedre taler gennem praktiske øvelser og direkte feedback på dine præsentationer.
Kurset gennemføres både i august og i oktober.
Kurset indeholder bl.a.:
Global Meningsdanner
Brænder du for at debattere og øge offentlighedens opmærksomhed på globale problemstillinger? Har du mod og vilje til at udfordre snævre nationale agendaer? Så skal du måske med på MS’ nye uddannelse Global Meningsdanner.
Kurset henvender sig til unge debattører (18 – 30 år), som vil tage et ansvar for at gå ind i debatten om økonomisk ulighed, skat, udviklingspolitik og multinationale virksomheders samfundsansvar.
Over fem weekender fra slut september til slut november 2014. vil du udvikle dine analytiske færdigheder og udfordre dig på din politiske holdning, samtidig med at du lærer at udfordre politikere på et fagligt grundlag. Du får værktøjer til at skrive debatindlæg, blogs og brandtaler, og du udvikler dine skrivekompetencer og retoriske evner.
Elevmotivator
Du får håndgribelige værktøjer til at engagere og involvere dine elever samt styrke deres handlekompetence, til brug i den daglige undervisning, i AT-forløb og projekter:
Kurset henvender sig bl.a. til undervisere på gymnasiale uddannelser, højskoler og efterskoler. Det afholdes to gange, den 30. september 2014 og den 20. januar 2015, men MS tilbyder og kommer gerne til din skole og afholder kurset lokalt med en del af lærergruppen, en specifik fagretning eller som støtte til et konkret forløb, evt. AT-forløb eller som forberedelse til studieture.