Blandede reaktioner på ny ungdomsuddannelse

Knagende godt, skuffet, skeptisk glad. Så forskelligt reagerer repræsentanter for folkeoplysende skoler på den nye kombinerende ungdomsuddannelse.

"Partierne vil have en fast struktur på KU'en med fire semestre, og det er grundlæggende i modsætning til garantiskole-ideen," siger Gert Møller, næstformand i Produktionsskoleforeningen

Gert Møller, der er næstformand i Produktionsskoleforeningen, er glad for, at produktionsskolerne har fået en central placering i den endelige aftaletekst. På den anden side er han ikke sikker på, at der overhovedet er brug for den nye kombinationsungdomsuddannelse. 
Det fremgår af en artikel på Altinget.dk den 28. februar. Her siger Gert Møller videre:
"Det er indlysende, at der er brug for et alternativt tilbud til de unge, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse. Men vi har stadigvæk svært ved at se de jobmuligheder, som ligger for enden af den nye uddannelse.”

For fast struktur
Forligsteksten fremhæver flere steder Garantiskolen i Silkeborg, hvor midtjyske uddannelsesinstitutioner samarbejder. Den kender Gert Møller:
"Man forsøger ikke at strikke et nyt indhold sammen, men alle skolerne gør derimod det, de er gode til. Og eleverne kan samtidig stoppe, når de er klar til at komme videre. Hvis det er den model, aftalepartierne gerne vil have, er det meget positivt. Problemet er bare, at partierne samtidig gerne vil have en fast struktur på KU'en med fire semestre, og det er grundlæggende i modsætning til garantiskole-ideen," siger han til Altinget.dk

Fjerner barrierer
Et andet sted, hvor man har taget forskud på en ny ungdomsuddannelse, er Aarhus. Her samarbejder forskellige skoler om Flex Aarhus. Tovholder er daghøjskoleleder Steen Devantier fra Kompetencehuset. Han henviser til, at De Radikales ordfører har udtalt, at den kombinerede ungdomsuddannelse er meget inspireret af Flex Aarhus.
Til Aarhus Stiftstidende, den 27. februar, forklarer Steen Devantier, hvordan Flex Aarhus har haft svært ved at gennemføre sine intentioner:
”Der var lovgivning, og der var taxameter-principper og meget andet, som stod i vejen. Det viste sig at være en stor udfordring at tage udgangspunkt i den unge og ikke i det, systemet havde på sine hylder, Vi havde svært ved at komme igennem, fordi der var så mange barrierer:”
På den baggrund udtaler Steen Devantier:
”Derfor er det knagende godt, at man nu laver lovgivning, der gør det lettere.”

For stramme rammer
I forliget er højskolerne nævnt som en skoleform, der vil kunne deltage i de institutionssamarbejder, som skal udbyde kombineret ungdomsuddannelse i lokalområderne. Men det giver generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Niels Glahn, ikke meget for.
”Fra folkehøjskolernes side er den nye uddannelse en skuffelse. Vi havde set frem til, at en del unge, som havde fået adgang til et afklarende, motiverende og kvalificerende højskoleophold via en fleksibel og skræddersyet ungdomsuddannelse.
Men det kan ikke lade sig gøre. Dertil er rammerne og økonomien for stramme.
Vi må konstatere, at de mange unge, der ikke passer ind i de kendte ungdomsuddannelser, fortsat vil være overladt til kommunerne og den forskelligartede behandling, som den store forskel i kommunernes økonomi afspejler. Fra højskolernes side vil vi fortsætte arbejdet for, at kommunerne får bedre rammer for at bruge os,” siger Niels Glahn.