Bestil en gratis forsker

Bestil en gratis forsker

Wednesday, March 5, 2014

Bliv klogere på alt fra hjernens kemi til globale klimaændringer. Vælg mellem 320 gratis forskerforedrag. Alle kan bestille et foredrag, og det kan finde sted hvor som helst: i private hjem, på arbejdspladser, biblioteker, i foreningslokaler, skoler eller uddannelsessteder.

Forskningens Døgn 420

Forskningens Døgn er en videnskabsfestival, der i år vil finde sted den 24., 25. og 26. april.
Formålet er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag. Forskningens Døgn henvender sig til alle, der er åbne for at blive underholdt og lære nyt - og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation

Bestil en Forsker? 
Et initiativ under Forskningens Døgn er Bestil en Forsker-ordningen. Ordningen giver alle mulighed for at få besøg af en forsker i løbet af de tre dage Forskningens Døgn løber af stablen. Foredraget er gratis.
Betingelsen for at bestille en forsker er, at du kan samle et publikum på mindst 15 personer. Endvidere skal du stille passende rammer til rådighed for både forsker og publikum under arrangementet. Foredraget er gratis, men du er selv ansvarlig for at dække forskerens transportomkostninger.
Foredragskataloget blev offentliggjort den 25. februar med 320 foredag, næsten en fordobling i forhold til sidste år. Frem til 31. marts er det nu muligt at bestille en forsker.