Unges veje og omveje

Unges veje og omveje

Monday, January 21, 2013

Hvorfor ’køber’ de unge ikke umiddelbart idéen om, at ’vælge rigtigt’ første gang og følge den snorlige vej gennem systemet? Er det uddannelsessystemet eller de unge, der skal ændres på?

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret på den årlige konference for vejledere fra ungdomsuddannelserne, UU-centre og de frie skoler på Hotel Svendborg den 2.-3. maj. Konferencens titel er "Unge i transition - veje og omveje i valgprocessen"

Mismatch mellem samfund og unge
I invitationen til konferencen står der bl.a.: "Overgangen fra ung til voksen indebærer, at den unge skal træffe en række karriererelaterede valg vedrørende skole, uddannelse og arbejde. I forlængelse af de seneste års intensiverede forsøg på at indfri 95 % - målsætningen tegner der sig et efterhånden tydeligt mismatch imellem de samfundsmæssige krav og forventninger på den ene side og de unges adfærd i forhold til valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Mange af de unge har såvel vanskeligheder med og modstand imod at imødekomme de politiske forventninger om 'den lige vej' igennem systemet. Men hvorfor 'køber' de unge ikke umiddelbart idéen om, at 'vælge rigtigt' første gang og følge den snorlige vej gennem systemet? Er det uddannelsessystemet eller de unge, der skal ændres på? Hvordan ser de unge selv på fremtiden - og hvad er deres forventninger til uddannelsernes indretning? Hvordan ser vejlederens rolle og indsats ud i dette perspektiv?"

På konferencen vil der både være oplæg og tematiserede workshops, hvor der bliver mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter med fagfæller.

 

Sted: Hotel Svendborg

Tid: 2. - 3. maj 2013

Deltagerpris:
- med overnatning: 4.100 kr.
- uden overnatning: 3.600 kr.

DFS linkKonferencens program
 
Yderligere oplysninger og forhåndstilmelding: Sekretær Karin Wendt, kawe@ucc.dk

Relaterede nyheder