Tal til folket – og politikerne

Tal til folket – og politikerne

Tuesday, May 7, 2013

Holdninger, værdier og visioner er folkeoplysningens kendetegn. På Speakers’ Corner på Folkemøde Bornholm har alle folkeoplysere chancen for at holde en brandtale for politikere, pressefolk og alle andre folkemøde-deltager.

SC Heidi 420
Heidi fortalte i 2012 fra Speakers Corner, hvordan en daghøjskole havde ændret hendes tilværelse.

Speakers’ Corner er placeret helt centralt på det store folkemøde-område: Cirkuspladsen lige over for hovedscenen, hvor partilederne én efter én holder deres folkemødetale.

Mange talere i 2012
Speakers’ Corner er en åben talerstol, hvor enhver får 3-5 minutter til at fremlægge en historie, en sag eller et synspunkt. Sidste år benyttede 88 mennesker sig af muligheden. Blandt dem var en håndfuld folkeoplysere.
Talerstolsværterne introducerer talerne, giver publikum mulighed for at stille et spørgsmål eller kommenter eller stiller selv et opfølgende spørgsmål. I år er værterne Sebastian Dorset og Vibeke Rask Grøn

Bestil plads på talerstolen
Der er tre muligheder for at få plads på talerstolen:
- Ved allerede nu at booke et tidspunkt (e-mail til al@bornholmstidende.dk)
- Ved at komme forbi talerstolen og booke en tid senere på dagen eller næste dag
-Ved at komme forbi talerstolen og bede om at komme på, når der er ledigt

Flere tilhørere
Lige som sidste år er det DFS, der sammen med Bornholms Tidende er ansvarlig for Speakers’ Corner. I år gør DFS en særlig indsats for at skaffe flere tilhørere til talerne.
Reklamer for talerstolen vil under hele folkemødet blive delt ud rundt om på pladsen. De tilstedeværende politikere vil blive gjort opmærksom på Speakers' Corner og på, hvornår der tales om deres særlige interesseområder.
Endelig vil alle talere få mulighed for at låne en megafon en halv time, før de skal på, til at gøre opmærksom på, at de skal tale, og hvad de skal tale om.