Odense-møde om tilskud

Odense-møde om tilskud

Wednesday, November 27, 2013

Den 12. december afholder Styrelsen for Videregående Uddannelser informationsmøde om Nordplus Voksen og Erasmus+/Grundtvig. Det handler om mulighederne for tilskud til nordisk/baltisk og europæisk samarbejde inden for voksenuddannelserne.

Nordplus Voksen

I Nordplus Voksen er der mulighed for tilskud til nordiske/baltiske samarbejdsprojekter, netværk og underviser/kursist-mobilitet, der har til hensigt at styrke voksenundervisningen i Norden.
Ansøgningsfristen er 1. marts 2014, hvor der er ca. 8,2 mio. kr til rådighed.


Erasmus+ samler alle EU-tilskud til uddannelse, ungdom og idræt under én ramme. Erasmus+ afløser altså en række tidligere programmer, bl.a. EU’s Program for Livslang Læring (LLP) og således også Grundtvig-programmet. Voksenuddannelsessektoren har under Erasmus+ mulighed for at lave mobilitetsprojekter for medarbejdere og større samarbejdsprojekter.
Kommende ansøgningsfrister er 17. marts (mobilitet) og 30. april 2014 (samarbejdsprojekter).

Sted: UCL, Asylgade 7-9, 5000 Odense C
Tid: Torsdag d. 12. december kl. 10.00 – 16.00
Program:
10.00 – 12.30 Nordplus Voksen
13.30 – 16.00 Erasmus+: Grundtvig
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 6. december 2013

DFS linkTilmelding

Arrangør: Styrelsen for Videregående Uddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser