Lovforslag modarbejder borgerengagement i kulturen

Et forslag om at ændre loven om egnsteatre modarbejder et af Kulturstyrelsens egne strategiske indsatsområder. Derfor trækker loven i den forkerte retning, mener Kristian Hald Jensen, generalsekretær i DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed.

Et nyt forslag til ændring af lov om scenekunst samt bekendtgørelse om egnsteatre bygger ikke på et teaterpolitisk helhedssyn, og loven vil virke begrænsende for egnsteatrenes samarbejder med lokale teateraktører.

Det skrev DATS’ landssekretær i et debatindlæg i Politiken søndag den 15. december.

Ændringer i loven om Egnsteatre trækker i den forkerte retning

Nyt forslag til ændring af lov om scenekunst samt bekendtgørelse om egnsteatre bygger ikke på et teaterpolitisk helhedssyn, og loven vil virke begrænsende for egnsteatrenes samarbejder med lokale teateraktører.

Debatindlæg af Kristian Hald Jensen, Generalsekretær i DATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed

Egnsteatrene i Danmark har med deres tilknyttede kunstneriske personale og med deres lokale forankringer rundt i hele landet en unik mulighed for at være kraftcentre for en samlet udvikling af teater- og scenekunsten i Danmark. Egnsteatrene burde derfor som en selvfølge være dybt involveret i diverse samarbejdsprojekter med skoler, kulturskoler og amatørteatre mv.

For mange egnsteatre er dette heldigvis allerede tilfældet, men de nye lov- og bekendtgørelsesforslag, som er på vej på egnsteaterområdet, gør et sådant samarbejde mere besværligt og begrænser økonomien.

I den nuværende lov hedder det at: ”Egnsteatrene skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i”. I forslaget til den nye lov er ”skal” ændret til et ”kan” og i den tilhørende bekendtgørelse understreges det at: ”Egnsteatrenes refusionsberettigede aktiviteter afgrænses, således at der fremover kun ydes refusion af udgifter forbundet med egnsteatrenes primære aktiviteter (scenekunstproduktioner) eller i aktiviteter i umiddelbar tilknytning hertil.”

Et forpligtende ”skal” for egnsteatrene i forhold til at tage medansvar for udviklingen af det lokale scenekunst liv er altså blevet til en mulighed, og samtidig er refusionen via egnsteaterlovgivningen taget bort i forhold til egnsteatrenes samarbejdsprojekter med lokale folkeskoler, kulturskoler og amatørteatre mm.

Kort sagt peger forslaget i den helt forkerte retning i forhold til tidligere rapporter på området, der vægter vigtigheden af at tænke på teaterområdet i Danmark som en samlet helhed.

I Teaterudvalgets rapport ”Scenekunst i Danmark - Veje til udvikling” fra 2010 anbefalede udvalget således en teaterpolitisk helhedstænkning, der inkluderer det samlede teaterliv i Danmark. Udvalget påpegede blandt andet, at der i langt højere grad end hidtil bør tænkes i fødekæden mellem skoler, uddannelser, amatørteatre og professionelle teatre.

Desuden er et af Kulturstyrelsens strategiske indsatsområder i perioden 2013-2016 at have fokus på engagement af borgerne og civilsamfundet og et øget ejerskab til kulturen.  

 Men forslaget og bekendtgørelsen modarbejder direkte, at egnsteatrene tager den opgave og det ansvar på sig.

I de kontrakter som Statens Kunstråds Musikudvalg indgår med de regionale spillesteder, lyder en af de overordnede målsætninger: Regionale spillesteder bidrager til at udvikle kvalitet, mangfoldighed og nyskabelse i musiklivet, herunder vækstlag og smalle genrer.

Man kunne ønske sig en lignede visionær og helhedstænkende kulturpolitik på scenekunstområdet.