Investering i foreningslivet gavner lokalt demokrati

Investering i foreningslivet gavner lokalt demokrati

Friday, September 20, 2013

Kommunalpolitikere skal prioritere det lokale foreningsliv og møde borgerne som aktive medborgere. Det er to af konklusionerne fra en arbejdsgruppe, som har taget temperaturen på det lokale demokrati for indenrigsminister Margrethe Vestager.

Marlene Borst Hansen 160
”Lokalpolitikerne skal involvere foreningerne i politiske beslutningsprocesser og give de frivillige bedre plads til at udfolde deres ideer,” siger Marlene Borst Hansen, der er kommunalordfører for De Radikale.

Rapporten, der netop er offentliggjort, indeholder 18 anbefalinger. Blandt disse er nogle, som folkeoplysende foreninger og skoler har alle mulighed for at bidrage til at føre ud i livet. Blandt anbefalingerne er

• Mød borgerne som aktive medborgere, ikke som forbrugere
• Komunnen skal understøtte og facilitere de frivillige kræfter
• En kommunal investering i foreningslivet er lig med en investering i engagerede medborgere og i lokaldemokratiet
• Afsæt tid til at udvikle politik med borgerne og indtænk borgerinddragelse fra starten
• Mindre bureaukratiske høringsprocedurer

Det Radikale Venstres kommunalordfører, Marlene Borst Hansen, kommenterer undersøgelse: ”Flere og flere melder sig som frivillige, og der er et stærkt engagement i foreningerne og i mange mindre lokalsamfund. Det kan kommunalpolitikerne bruge til at styrke det lokale fællesskab i kommunen. Men det kræver, at lokalpolitikerne ændrer deres vaner, tænker i nye baner og bliver bedre til at anerkende de kræfter, for eksempel ved at involvere foreningerne i politiske beslutningsprocesser og ved at give de frivillige bedre plads til at udfolde deres ideer.”