Efterskolernes fælles syn på vejledning

Efterskolernes fælles syn på vejledning

Wednesday, October 30, 2013

Efterskolerne har nu et pejlemærke, når de vejleder de unge. ”Det er jo de samme værdier, som hele skoleformen bygger på, ” siger en af efterskolernes vejledere.

Efterskoler vejledning 160

”Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.”
Sådan står der i det fælles vejledningssyn, som Efterskoleforeningen formulerede på deres seneste årskonference.
Vejledningssynet udgør en fælles referenceramme, som kan støtte skolernes arbejde med at højne kvaliteten og integrere vejledningen i efterskolehverdagen. 

Et overskueligt opslag
Det fælles vejledningssyn er ikke et alenlangt dokument, men begrænser sig til, hvad der kan stå på et A4 ark. Lotte Mathiesen siger til Efterskolebladet:
”Jeg har tænkt, at det skal hænge på vores vejledningskontor, så vi hele tiden kan huske på, hvad det vigtige i vejledningsarbejdet er.”
Hun tilføjer: ”Det er jo de samme værdier, som hele skoleformen bygger på. Det nye er, at det er skrevet ned.”

Vejledningssynets fem overskrifter

  • Hvad er de helt overordnede værdier. Hvad er vejledningen en del af?
  • Hvad skal vejledningen handle om, - hvad skal de unge lære i vejledningen?
  • Rum og rammer
  • Samarbejde
  • Etik