Diplomuddannelse til ledere i frivillige organisationer

Diplomuddannelse til ledere i frivillige organisationer

Wednesday, March 6, 2013

Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde gennem en diplomuddannelse. Deadline for forårets modul er 10. marts.

Diplomudd Frivillige 160

Som leder er du det centrale omdrejningspunkt for organisationens dygtighed og dine medarbejdere og frivilliges engagement. Dine evner til at håndtere de mange og ofte komplekse udfordringer som leder af mennesker er afgørende for organisationens succes.Det kan du udvikle gennem en diplomuddanelse, der udbydes af University College Lillebælt har i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde.

For hvem?
Uddannelsen er er målrettet ledere af frivilligt arbejde, ledere og mellemledere i frivillige organisationer og andre ledere og mellemledere, som arbejder inden for eller med den frivillige sektor. For at blive optaget på diplomuddannelsen skal du have en kort eller mellemlang videregående uddannelse mindst to års relevant praksiserfaring.
For interesserede, der ikke helt opfylder optagelsesbetingelserne, kan der være mulighed for at få en realkompetencevurdering, som kan give adgang til uddannelsen.