Demokratisk arv og fremtidig ressource

Demokratisk arv og fremtidig ressource

Tuesday, February 5, 2013

Vent ikke på politikerne, gå bare i gang. Sådan lød beskeden fra en af Danmarks ledende politikere til formænd og sekretariatsledere i folkeoplysningen. Skal ordet folkeoplysning på pension, spurgte direktøren i Mandag Morgen.

Strategisk Forum 2013 320
Per Paludan Hansen byder Marianne Jelved velkommen til møde i DFS' Strategisk Forum.

Den 25. januar deltog 22 formænd og sekretariatsledere fra DFS' medlems-organisationer i en debat om folkeoplysningen som en del af Danmarks demokratiske arv og som en del af landets fremtidige ressourcer.
Det foregik på et møde i Strategisk Forum - et forum, der indkaldes når DFS ønsker at drøfte vigtige strategisk emner med medlemsorganisationerne. Det sker ca. en gang om året.

Vent ikke på politikerne
Denne gang var der mulighed for at diskutere med Danmarks nye kulturminister. Marianne Jelved har gennem et år være formand for DFS' tænketank Kredsen, der har drøftet, hvordan folkeoplysningen igen kan komme til at løfte væsentlige opgaver.

Det er opgaver, som handler om

  • at styrke holdningsmennesket, det myndige menneske,
  • at styrke sammenhængskraften i samfundet gennem forpligtende fællesskaber,
  • at sikre bæredygtigheden, og
  • at styrke den internationale solidaritet

Kredsen blev dannet af Marianne Jelved, der på DFS' medlemskonference i 2011 skubbede til folkeoplysningen ved at sige, at det folkeoplysningens pligt at løfte sin demokratiske arv, uanset de vilkår folkeoplysningen gives.
Samme opfordring kom fra kulturministeren på dette møde: Vent ikke på politikerne, gå bare i gang! Kredsen barsler med en pamflet, der samler deres synspunkter. Synspunkterne vil også blive præsenteret på en konference, som Kulturministeriet holder i løbet af foråret.

Er folkeoplysning en ressource?
Strategisk Forum var også indkaldt til drøftelse af folkeoplysningen som en ressource i udviklingen af velfærdssamfundet. DFS har involveret sig i det storstilede projekt RessourceDanmark under Mandag Morgen.
Direktør i Mandag Morgen, Astrid Læssø Christensen, fortalte om projektet men havde også mange spørgsmål med.

  • Hvad skal vi forstå som 'ressourcer'?
  • Hvad er velfærdsledelse i folkeoplysningen?
  • Hvilke ord skal vi sende på "pension"?
  • Hvad med ordet 'folkeoplysning'

Projektet er med til at vise folkeoplysningen som en samfundsmæssig ressource, men kan også hjælpe os til at åbne øjnene for, hvor vi i folkeoplysningen kan finde flere ressourcer. Økonomiske såvel som menneskelige. Projektet munder ud i en rapport, der lanceres den 1. marts 2013.

Relaterede nyheder